Skip til hoved indholdet

SFO og klub

Alle folkeskoler i Gladsaxe Kommune har en skolefritidsordning (SFO), og dit barn, der går i 0. til og med 3. klasse, er garanteret en plads i SFO'en på sin skole.

Der er ligeledes en skoleklub tilknyttet alle skoler, hvor børn fra 4. til 6. klasse kan gå.

Unge på 7. klassetrin kan, indtil de fylder 18, være medlem af UNiG - Ung i Gladsaxe, som er gratis, hvis man bor i kommunen.

Læs mere

SFO er et tilbud om pasning efter normal skoletid for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Der er en SFO i tilknytning til alle kommunens 10 folkeskoler, og der er pladsgaranti. SFO'erne er omfattet af Gladsaxe Kommunes skolepolitik, da betegnelsen skole både gælder undervisnings- og fritidsdelen.

Indmeldelse i SFO

Du kan skrive dit barn op til SFO på tre forskellige måder:

  • Mit barn skal starte i børnehaveklasse og indmeldes i SFO

SFO modtager folkeskolens nye børn den 1. juni. Indmeldelse sker samtidig med skoleindskrivning til børnehaveklasse.
Læs mere om skoleindskrivning.

  • Mit barn skal meldes ind i SFO uden for indskrivningsperioden

Benyt Digital Pladsanvisning til at melde dit barn ind i SFO uden for indskrivningsperioden. Du får brug for dit MitID, når du skal logge på Digital Pladsanvisning.
Digital Pladsanvisning

  • Mit barn skal meldes ind i SFO, men jeg har ikke MitID

Hvis du ikke har mulighed for at skrive dit barn op på i Digital Pladsanvisning, kan du møde op på skolen og indmelde barnet der.

Find kontaktoplysninger på dit barns folkeskole

Udmeldelse af SFO

Mit barn skal meldes ud af SFO.

Benyt Digital Pladsanvisning til at melde dit barn ud af SFO. Du får brug for dit MitID, når du skal logge på Digital Pladsanvisning.

Åbningstider og lukkedage i SFO'en

Mandag - torsdag 7.00 - 17.00 & fredag 7.00 - 16.30.

SFO har seks årlige lukkedage, herunder dagene mellem jul og nytår. Derudover er der sommerferielukket i uge 30.

På hver skole er der en skoleklub for elever fra 4. til 6. klassetrin.

Ind- og udmeldelse

Benyt Digital Pladsanvisning til at melde dit barn ind i eller ud af en skoleklub. Du får brug for dit  MitID, når du skal logge på Digital Pladsanvisning. 

Ved indmeldelse af barn fra privatskole i skoleklub videregives barnets og forældres bopælsadresse og CPR-numre til oprettelse af et GladsaxeKort til barnet.

Læs mere om GladsaxeKortet.

Hvem kan blive medlem?

Alle unge, der starter i 7. klasse og indtil de fylder 18 år, kan være medlem i Ung i Gladsaxe (UNiG), som er gratis for unge, der bor i Gladsaxe Kommune.

Som medlem af UNiG kan man frit møde op i hvilken som helst ungdomsklub i kommunen og benytte de tilbud og arrangementer, de enkelte UNiG afdelinger tilbyder.

Hver folkeskole i kommunen har en UNiG afdeling på skolen.

Medarbejderne fra UNiG samarbejder med lærerne i udskolingen i den enkelte klasse omkring understøttende undervisning og social trivsel.

Åbningstider

Åbningstiden er fra kl. 15.00 - 22.00 mandag til torsdag og fredag kl. 15.00 - 17.00

Læs om UNiG - Ung i Gladsaxe.

Der er følgende lukkedage i SFO, skoleklub og Ung i Gladsaxe 2024:

Onsdag den 27. marts 2024 (dagen før påske).

Onsdag den 1. maj 2024.

Fredag den 10. maj 2024 (dagen efter Kr. himmelfartsdag).

Onsdag den 5. juni 2024.

Mandag den 22. juli til og med fredag den 26. juli 2024 (uge 30).

Fredag den 27. december til og med tirsdag den 31. december 2024 (mellem jul og nytår).

Sampasning

Børn i SFO, der har et pasningsbehov den 27. marts, 10. maj og/eller uge 30, kan tilbydes sampasning i et af kommunens SFO-tilbud.

Der er følgende lukkedage i SFO, Skoleklub og Ung i Gladsaxe 2025:

Onsdag den 16. april 2025 (dagen før påske).

Torsdag den 1. maj 2025.

Fredag den 30. maj 2025 (dagen efter Kr. himmelfartsdag).

Torsdag den 5. juni 2025.

Mandag den 21. juli til og med fredag den 25. juli 2025 (uge 30).

Mandag den 29. december til og med onsdag den 31. december 2025 (mellem jul og nytår).

Sampasning

Børn i SFO, der har et pasningsbehov den 16. april, 30. maj og/eller uge 30, kan tilbydes sampasning i et af kommunens SFO-tilbud.

Overgang fra børnehave til SFO

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback