---
title: "Erhvervsuddannet"
description: "Gladsaxe fejrer hvert år de nye faglærte"
date: "2026-04-28"
created: "2024-04-09"
tags:
  - "EUD"
  - "færdig med erhvervsuddannelse"
  - "hyldest"
  - "fejrer erhvervsuddannet"
  - "svend"
  - "mesterlærling"
  - "nyuddannet"
  - "erhvervsuddannet"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Børn og familie](https://gladsaxe.dk/borger/boern-og-familie)

                    [Skole og uddannelse](https://gladsaxe.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-uddannelse)

                [Erhvervsuddannet](https://gladsaxe.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-uddannelse/erhvervsuddannet)

# Erhvervsuddannet

        ![Deltagere til arrangementet i 2026.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/c4bc76f1-1dfd-4ac5-73a5-08de6e29a2d3?width=800)

            Deltagere til arrangementet i 2026.

## En aften for dig, som har afsluttet en erhvervsuddannelse

Gladsaxe Kommune fejrer hvert år de, som tager en erhvervsuddannelse og vil gerne invitere dig, som afslutter en erhvervsuddannelse i 2026

### **Kom og bliv fejret mandag 8. februar 2027**

Det foregår i det smukke bilmuseum Haaning Collection i Bagsværd.

Vi inviterer til en reception med dejlig mad og bobler, taler, uddeling af pokaler skænket af Gladsaxe Håndværkerforening, mulighed for at møde kollegaer fra din uddannelsesplads og så kan du også hilse på borgmesteren og medlemmer af Gladsaxe Byråd.

Du er velkommen til at tage familie, en ven eller kollega med.

Forhåndstilmeld dig allerede nu og få en konkret invitation og program tilsendt i december.

Allernederst på siden kan du læse om sidste fejring og se fotos fra 2026.

Har du spørgsmål inden du tilmelder dig, så skriv til csftbl@gladsaxe.dk.

### Tilmeld dig via tilmeldingsmodulet herunder

Alle felter markeret med '\*' er påkrævet

        Navn

        Hvad er du uddannet som?

        Uddannelsessted

        Navn på læreplads

    Mail

        Mobilnummer

            Hvor mange ekstra gæster tager du med?

                        Vælg mulighed
                            Ingen
                            1
                            2
                            3

    Hvor har du fået invitationen?

E-boks

                Fra skolen

                Fra lærepladsen

                Andet

![Indtast tallene, en tre to syv seks , i feltet nedenfor.]()

        Indtast tallene, en tre to syv seks , i feltet nedenfor.

            Captcha\*

            Du bedes venligst indtaste de rigtige tal fra billedet

## Sådan fejrede Gladsaxe de nyuddannede i 2026

Erhvervsuddannelserne havde rampelyset mandag aften i Gladsaxe, hvor gladsaxeborgere med en gennemført uddannelse fra 2025 blev fejret med manér af byrådet.

Omkring 100 deltagere var mandag 16. februar 2026 samlet i de smukke rammer i bilmuseet Haaning Collection i Bagsværd. Her havde Gladsaxe Byråd nemlig inviteret alle de borgere, som har gennemført en erhvervsuddannelse i det forgangne år, til at blive fejret på behørig vis. Arrangementet er Gladsaxes måde at rette rampelyset på de mange, der vælger håndværket til.

"I Gladsaxe Byråd er vi enige om, at der er alt for lidt fokus på alle jer, der har valgt at tage en erhvervsfaglig uddannelse. I er med til at sikre, at hele vores samfund kan eksistere. Derfor fortjener I også kæmpe respekt", fortalte borgmester Serdal Benli, da han bød velkommen. Han lagde også vægt på, at det er de erhvervsuddannede, der har bygget, repareret, plejet og udviklet samfundet som helhed og i høj grad også Gladsaxe.

**Virksomhederne står i kø**

Mange virksomheder står nærmest i kø for at få fat i de nyuddannede, og med det i tankerne gav Serdal Benli stafetten videre til aftenens hovedtaler Jakob Brandt, direktør for brancheforeningen for små og mellemstore virksomheder (SMVDanmark). Han sammenlignede de nyuddannedes svendebrev med et pas, som de skal bruge på livets rejse. Og det er en rejse, hvor verden ligger for deres fødder. Han sluttede af med at ønske, at det ville blive en fantastisk en af slagsen.

**En mindeværdig aften**

Der var naturligvis rig mulighed for at cirkulere mellem hinanden og nyde et glas bobler og noget lækker mad, som det hører sig til ved en festlig aften. Alle repræsentanterne fra Gladsaxe Byråd hilste på aftenens hovedpersoner, og som symbol på fællesskab og som anerkendelse af uddannelsesrejsen, overrakte Gladsaxe Håndværkerforening desuden en pokal til hver deltager.

### Fotos fra 2026

![De nye erhvervsuddannede havde taget familien med som tydeligvis ogs&#xE5; hyggede sig.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/c794027c-2c25-4a5c-73ad-08de6e29a2d3?width=800)De nye erhvervsuddannede havde taget familien med som tydeligvis også hyggede sig.

![Der blev taget mange fotos og selfies hele aftenen.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/c7f3f13d-ebb8-4bdd-73ac-08de6e29a2d3?width=800)Der blev taget mange fotos og selfies hele aftenen.

![Borgmester Serdal Benli &#xF8;nskede alle tillykke og held og lykke videre.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/dd34b0fd-558f-4c41-73ab-08de6e29a2d3?width=800)Borgmester Serdal Benli ønskede alle tillykke og held og lykke videre.

![Pokaler doneret af Gladsaxe h&#xE5;ndv&#xE6;rkerforening klar til uddeling.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/d6bddaa0-9617-467f-73af-08de6e29a2d3?width=800)Pokaler doneret af Gladsaxe håndværkerforening klar til uddeling.

![Alle nyuddannede satte &#xE6;bler p&#xE5; Erhvervstr&#xE6;et.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/d8ee558c-1c82-4ddb-73a9-08de6e29a2d3?width=800)Alle nyuddannede satte æbler på Erhvervstræet.

![Jakob Brandt Direkt&#xF8;r for SMVDanmark holdt en inspirerende tale til de erhvervsuddannede.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/b47ad3e8-6423-4917-73ae-08de6e29a2d3?width=800)Jakob Brandt Direktør for SMVDanmark holdt en inspirerende tale til de erhvervsuddannede.
