Psykisk mistrivsel hos børn og unge
Hvis du er bekymret for dit barns udvikling og trivsel, er det ofte en god idé først at drøfte det med dit barns børnehave eller skole. Mange gange kan man hjælpe barnet bedst ved at tale med de voksne, der er tæt på barnet i hverdagen.
Nogle gange er der brug for professionel hjælp, når et barn eller ung er i psykisk mistrivsel. I Gladsaxe kommune tilbyder vi en række forskellige behandlingstilbud og kurser til børn, unge og deres forældre. Behandlingstilbud og kurser ligger inden for normal arbejdstid.
Flere af tilbuddene er en del af STIME (Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed), som er et samarbejde mellem kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrien. Du kan læse mere om STIME her.
Du skal bo i Gladsaxe kommune for at kunne benytte tilbuddene. Tilbuddene er gratis.
Nedenfor kan du læse mere om de forskellige tilbud og hvordan du henvender dig.
Forældrepiloterne er et uddannelsesforløb udviklet til forældre, der har et barn, som er udfordret af uro, uopmærksomhed eller impulsivitet i alderen 3 til 12 år (til og med 5. klassetrin). Vi starter nyt Forældrepiloterne-hold to til tre gange årligt.
Det er gratis at deltage i kursusforløbet Forældrepiloterne, som ledes af PPR-medarbejdere fra Gladsaxe Kommune. Det er dog en forudsætning for at deltage i Forældrepiloterne, at barnet har bopælsadresse i Gladsaxe Kommune.
Forældrepiloterne består af fire møder i en gruppe med andre forældre. Barnet deltager ikke på møderne. Forældrene får udleveret en manual, og der vil være hjemmearbejde mellem møderne. Hele forløbet tager 10 uger.
Der vil som en del af Forældrepiloterne også være mulighed for, at barnets dagtilbudsgruppe eller skoleklasse kan få vejledning i forhold til de strategier, som forældrene er i gang med at implementere. Et vejledningsforløb kan indeholde observation af barnet i sin gruppe/ klasse og ca. tre vejledningssamtaler med lærere/pædagoger.
Målgruppe
Forældrepiloterne henvender sig til forældre, der har et barn, som er udfordret af uro, uopmærksomhed eller impulsivitet i alderen 3 til 12 år (til og med 5. klassetrin).
Her er nogle af de tegn, man kan se hos et barn, der er udfordret med uro, uopmærksomhed eller impulsivitet:
- Barnet udtrættes og udmattes hurtigt, fordi barnet kun kan koncentrere sig kort tid ad gangen.
- Barnet ser ofte ud til at glemme instruktioner og kan have vanskeligt ved at huske, hvad der er blevet sagt.
- Ofte kan barnet kun rette sin opmærksomhedsfokus ét sted ad gangen og kan fremstå forvirret og let-afledeligt.
- Barnet kan have indlæringsvanskeligheder.
- Barnet handler ofte, før det tænker, og lærer ikke på samme måde som deres jævnaldrende konstruktivt af sine erfaringer.
- Barnet kan have en manglende fornemmelse for andres grænser.
- Nogle børn vil have en tendens til at blive valgt fra i det sociale samspil med andre. Årsagen til dette kan være, at andre oplever dem som uforudsigelige eller voldsomme, og de kan i konflikter reagere med grænseoverskridende adfærd.
- Børn, der især er udfordrede med hyperaktivitet, vil have svært ved at sidde stille, være plaget af motorisk uro og ofte forlade sin plads.
Kontakt
Der afholdes informationsmøde forud for hvert kursusforløb. Dette bliver annonceret på Aula, kommunens hjemmeside og kommunens sociale medier i ugerne op til.
Gladsaxe Kommune samarbejder med Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse om at undersøge effekten af Forældrepiloterne. Dette betyder, at Forældrepiloterne næste gang vil tilbyde hold med opstart i uge 2 og i uge 15. Familierne vil blive tilfældigt fordelt på de to hold. Det er helt frivilligt om man vil deltage i forskningen eller ej – og I vil høre mere om det på informationsmødet. Informationsmødet foregår online onsdag d. 12. november kl. 17 - og du kan tilgå informationsmødet via Microsoft Teams her (12. november kl. 17.00). Kræver ikke tilmelding på forhånd.
Du kan efterfølgende tilmelde dig Forældrepiloterne her. Det anbefales, at du deltager i informationsmødet, inden du tilmelder dig.
For at workshopholderne kan vurdere, om barnet er i målgruppen til Forældrepiloterne, vil forældrene blive bedt om at besvare en række spørgsmål i en screeningsproces. Forældrene modtager derefter besked om, hvorvidt deres barn vurderes at være i målgruppen – og hvis man ikke tilbydes plads på kurset, vil man blive vejledt om kommunens andre tilbud.
Ved spørgsmål kan PPR-medarbejderne tilknyttet Forældrepiloterne kontaktes via digital post på borger.dk her.
Lovhjemmel
Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge er forankret i Sundhedslovens § 126.
Dette er et intensivt samtaleforløb bestående af otte samtaler med en PPR-medarbejder med hjemmearbejde mellem samtalerne. Nogle af samtalerne kan foregå i hjemmet. Forældrene deltager i alle samtaler, og barnet er med én til to gange sammen med sine forældre.
Formålet med forløbet er at vejlede forældrene og give dem redskaber, så de bedre kan håndtere deres barns udfordringer og skabe gode rammer for positiv udvikling. Der vil som en del af NFPP-forløbet også være mulighed for, at barnets pædagoger eller lærer får vejledning i forhold til de strategier, som forældrene er i gang med at implementere.
Målgruppe
- Forældre til børn, som er udfordret af uro, uopmærksomhed eller impulsivitet i alderen 3-12 år (til og med 5. klassetrin).
- Der skal være tale om mere gennemgribende udfordringer end ved forældrekurset Forældrepiloterne
Kontakt
Kontakt PPR via barnets børnehave eller skole. For at finde ud af, om barnet er i målgruppen for tilbuddet, vil forældrene blive bedt om at udfylde et spørgeskema, som bliver sendt via digital post. Hvis barnet ikke er i målgruppen, vil familien hjælpes videre til et andet passende tilbud.
Lovhjemmel
Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge er forankret i Sundhedslovens § 126.
Forældreworkshoppen Få Styr på Angsten er rettet mod forældre til børn i 0. til og med 6. klasse med lettere angstproblematikker. Som forældre får man viden om angstens former og om hvordan, man kan hjælpe barnet ud af angsten. Kurset løber over 10 uger og består af to workshops af to timers varighed. Barnet deltager ikke i workshoppen. Der udleveres manualer med vejledning og arbejdsark, og der vil være hjemmearbejde fra gang til gang. Vi anbefaler at begge forældre deltager på de to workshops.
Forud for opstart af workshops afholdes der et informationsmøde, hvor PPR-medarbejdere fortæller om, hvordan angst kan komme til udtryk hos børn i den aldersgruppe samt om selve programmet Få Styr på angsten.
Dato for informationsmøde, frist for ansøgning samt opstart af forløb vil annonceres på Aula, kommunens hjemmeside og kommunens sociale medier.
For skoleåret 2025/2026 udbydes kurset tre gange - med workshops i uge 44+49, uge 3+8 og uge 16+21.
Der er lukket for optag til workshops i efteråret 2025 (uge 44+49). Informationsmødet op til det næstkommende kursus (med start i år 2026's uge 3) vil foregå online onsdag 19. november kl. 17 - og du kan tilgå informationsmødet via Microsoft Teams her (19. november kl. 17.00). Kræver ikke tilmelding på forhånd.
Du kan efterfølgende tilmelde dig Få Styr på Angsten her. Det anbefales, at du deltager i informationsmødet, inden du tilmelder dig.
For at PPR kan vurdere, om barnet er i målgruppen til Få Styr på Angsten, vil forældrene blive bedt om at besvare en række spørgsmål i en screeningsproces. Børn over 11 år skal også udfylde spørgeskemaet. Forældrene modtager derefter besked om, hvorvidt deres barn vurderes at være i målgruppen – og hvis de ikke tilbydes plads på kurset, vil de blive vejledt om kommunens andre tilbud.
Kontakt
Ved spørgsmål kan PPR-medarbejderne tilknyttet Få Styr på Angsten kontaktes via digital post på borger.dk her.
Lovhjemmel
Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge er forankret i Sundhedslovens § 126.
Et forløb med individuelle samtaler mellem behandler og den unge. Forældrene deltager i den indledende og den afsluttende samtale og tilbydes en særskilt forældresamtale. Der tilbydes 8-10 samtaler og forløbet strækker sig normalt over ca. 3 måneder. Forløbet er manualbaseret og der arbejdes ud fra kognitiv adfærdsterapi. Formålet med forløbet er, at den unge bliver bedre til at forstå og håndtere sine tanker og handlinger, og at hverken tristhed eller bekymringer kommer til at fylde for meget og påvirke den unges dagligdag i for høj grad. Efter ønske og ved behov kan forløbet afsluttes med et netværksmøde med deltagelse af skolen.
Målgruppe
- 12-17-årige med tegn på mild til moderat angst eller depression. Den unge skal grundet angst/tristhed opleve sig forhindret i at deltage i aktiviteter og/eller udføre handlinger, som den unge tidligere kunne.
Læs mere om forløbet på regionens STIME-side.
Kontakt
Man kan indstilles til et forløb på to måder:
- Gennem skolens PPR-psykolog, som laver en indstilling og hermed en indledende vurdering af, om STIME er relevant. Du kan finde frem til PPR-psykologen via Aula eller spørge skolen, hvem der er tilknyttet. Den unge og forældrene vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer, så det kan afklares, om den unge vil kunne få gavn af et forløb, eller om der evt. er behov for et andet tilbud.
- Forældre kan kontakte STIME koordinator direkte ved at sende en mail gennem linket på hjemmesiden eller ved at ringe i vores telefontid (på telefon nr. 3957 5665 mandag kl. 14-15.30 og onsdag 10-11.30). Her vil forældrene/den unge blive spurgt ind til problemstillingen og derigennem screenes for, om STIME er det rigtige tilbud. Hvis STIME umiddelbart vurderes relevant, vil den unge og forældrene blive bedt om at udfylde spørgeskemaer, så det kan afklare, om den unge vil kunne få gavn af et forløb, eller om der evt. er behov for et andet tilbud.
Når spørgeskemaerne er udfyldt, vil visitationen drøfte sagen, og familien vil herefter blive inviteret til en screeningssamtale eller hjulpet videre til et mere relevant tilbud. Der er visitationsmøder ca. hver 14. dag.
Lovhjemmel
Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge er forankret i Sundhedslovens § 126.
Samtaleforløb bestående af ca. fem samtaler med en psykolog, hvor forældrene deltager i alle samtalerne. Formålet med forløbet er at støtte familien i en sund udvikling samt forebygge og hjælpe børnene/den unge med at regulere deres følelser og tanker om mad/spisning. Imellem samtalerne arbejder familien med det, der er blevet gennemgået i sessionen. Efter ønske og ved behov kan forløbet afsluttes med et netværksmøde med deltagelse af skolen.
Målgruppe
Børn og unge på 12-17 år med tidlige tegn på spiseforstyrrelse. De tidlige tegn kan fx handle om, at den unge har ændret sit forhold til kost, krop og motion eller at den unge udtrykker høj utilfredshed og overoptagethed af krop og/eller kost. Hvis barnet er mellem 10-12 år, vil PPR i stedet tilbyder vejledende samtaler til forældrene uden barnets deltagelse.
Kontakt
Man kan indstilles til et forløb på to måder:
- Gennem skolens PPR-psykolog, som laver en indstilling og hermed en indledende vurdering af, om STIME er relevant. Du kan finde frem til PPR-psykologen via Aula eller spørge skolen, hvem der er tilknyttet. Den unge og forældrene vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer, så det kan afklares, om den unge vil kunne få gavn af et forløb, eller om der evt. er behov for et andet tilbud.
- Forældre kan kontakte STIME koordinator direkte ved at sende en mail gennem linket på hjemmesiden eller ved at ringe i vores telefontid (på telefon nr. 3957 5665 mandag kl. 14-15.30 og onsdag 10-11.30). Her vil forældrene/den unge blive spurgt ind til problemstillingen og derigennem screenes for, om STIME er det rigtige tilbud. Hvis STIME umiddelbart vurderes relevant, vil den unge og forældrene blive bedt om at udfylde spørgeskemaer, så det kan afklare, om den unge vil kunne få gavn af et forløb, eller om der evt. er behov for et andet tilbud.
Når spørgeskemaerne er udfyldt, vil visitationen drøfte sagen, og familien vil herefter blive inviteret til en screeningssamtale eller hjulpet videre til et mere relevant tilbud. Der er visitationsmøder ca. hver 14. dag.
Læs mere om forløbet på regionens STIME-side.
Lovhjemmel
Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge er forankret i Sundhedslovens § 126.
Samtaleforløb bestående af ca. seks samtaler med en psykolog, hvor forældrene deltager i den indledende og den afsluttende samtale samt tilbydes en særskilt forældresamtale. Formålet med forløbet er, at den unge forstår de bagvedliggende årsager til deres selvskade og bliver mere bevidst om deres følelser og dermed reducerer den selvskadende adfærd. Efter ønske og ved behov kan forløbet afsluttes med et netværksmøde med deltagelse af skolen.
Målgruppe
- 12-17-årige, som selvskader eller har selvskadet indenfor de sidste tre måneder og som stadig oplever selvskadetrang. Den unge skal være motiveret for forandring i forhold til sin håndtering af selvskaden.
Læs mere om forløbet på regionens STIME-side.
Kontakt
Man kan indstilles til et forløb på to måder:
- Gennem skolens PPR-psykolog, som laver en indstilling og hermed en indledende vurdering af, om STIME er relevant. Du kan finde frem til PPR-psykologen via Aula eller spørge skolen, hvem der er tilknyttet. Den unge og forældrene vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer, så det kan afklare, om den unge vil kunne få gavn af et forløb, eller om der evt. er behov for et andet tilbud.
- Forældre kan kontakte STIME koordinator direkte ved at sende en mail gennem linket på hjemmesiden eller ved at ringe i vores telefontid (på telefon nr. 3957 5665 mandag kl. 14-15.30 og onsdag 10-11.30). Her vil forældre/den unge bliver spurgt ind til problemstillingen og derigennem screenes for om STIME er det rigtige tilbud. Hvis STIME umiddelbart vurderes relevant, vil den unge og forældrene vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer, så det kan afklare, om den unge vil kunne få gavn af et forløb, eller om der evt. er behov for et andet tilbud.
Efter spørgeskemaer er udfyldt vil visitationen drøfte sagen og familien vil herefter blive inviteret til en screeningssamtale eller hjulpet videre til et mere relevant tilbud. Der er visitationsmøder ca. hver 14. dag.
Lovhjemmel
Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge er forankret i Sundhedslovens § 126.
Samtaleforløb på 8-10 samtaler, hvor både barn/ung og forældre som udgangspunkt deltager. Imellem samtalerne øver familien sig på det, der er blevet gennemgået. Formålet med forløbet er, at barnet eller den unge lærer at stå imod de gentagne tanker og handlinger, så det igen bliver muligt at leve det liv, barnet/den unge tidligere har gjort.
Målgruppe
- 6-17-årige som har vedvarende tanker og handlinger, som de føler sig nødsaget til at udføre for at opnå lettelse. Tankerne og handlingerne påvirker deres liv negativt samt deres mulighed for at leve det hverdagsliv, de ønsker.
Tilbuddet er en del af STIME, som er et samarbejde mellem kommuner og børne- og ungdomspsykiatrien.
Læs mere om forløbet på regionens STIME-side.
Kontakt
Man kan indstilles til et forløb på to måder:
- Man kan blive indstillet gennem skolens PPR-psykolog. PPR-psykologen laver en indledende vurdering af, om et STIME-forløb er relevant. Du kan finde frem til PPR-psykologen via Aula eller spørge skolen, hvem der er tilknyttet. Barnet/den unge og forældrene vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer. Skemaerne bruges til at afklare, om barnet/den unge vil kunne få gavn af et forløb, eller om der er behov for et andet tilbud.
- Unge eller forældre kan kontakte STIME koordinator direkte ved at sende en mail gennem linket på hjemmesiden eller ved at ringe i vores telefontid (på telefon nr. 3957 5665 mandag kl. 14-15.30 og onsdag 10-11.30). Her vil den unge/forældre bliver spurgt ind til problemstillingen og derigennem screenes for, om STIME er det rigtige tilbud. Hvis STIME umiddelbart vurderes relevant, vil den unge og forældrene blive bedt om at udfylde spørgeskemaer. Skemaerne bruges til at afklare, om barnet/den unge vil kunne få gavn af et forløb, eller om der er behov for et andet tilbud.
Efter spørgeskemaer er udfyldt vil visitationen drøfte sagen og familien vil herefter blive inviteret til en screeningssamtale eller hjulpet videre til et mere relevant tilbud. Der er visitationsmøder ca. hver 14. dag.
Lovhjemmel
Det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge er forankret i Sundhedslovens § 126.
Åben Anonym Rådgivning er et gratis tilbud til familier i Gladsaxe, der for en stund har vanskeligheder, de ikke selv kan overskue.
Det kan typisk være:
- Opdragelsesvanskeligheder.
- Problemer i forbindelse med skilsmisse.
- Børns vanskeligheder i daginstitution eller skole.
- Sygdom eller dødsfald i familien.
Du kan både som barn og voksen få gratis anonym rådgivning. Socialrådgiveren yder råd og vejledning samt et kort rådgivningsforløb.
Familie- og Ungecentret tilbyder tre samtaler med henblik på, at familien selv igen kommer til at løse egne vanskeligheder.
Samtalerne varer ca. en time og foregår i Familiecentrets lokaler. Det er muligt at få tider alle hverdage mellem klokken 10.00 og 14.00.
I samtalerne har vi opmærksomhed på familiens ressourcer. Vi hjælper familierne med at få øje på egne styrker og sætter fokus på de steder, hvor de allerede lykkes, for derigennem at hente håb og tro på forandring.
Vi kan kontaktes tirsdag, torsdag og fredag mellem klokken 11.00 og 13.00 på tlf. 20 49 74 16.