Gladsaxe Kommune er inddelt i seks geografiske områder for dagtilbud. Område Bagsværd Vest består af 7 børnehuse og dagplejen: Bakkely, Bakken, dagplejen, Junibakken, Poplen, Skibet, Taxhøj og Vævergården. Der er en børnehusleder i hvert børnehus og en fælles områdeleder.
I Område Bagsværd Vest er der ansat en kunstmedarbejder, der kommer i huset en gang om ugen. Kunstmedarbejderen inspirerer og arbejder med børn og voksne, for at vi sammen kan udvikle vores arbejde med forskellige udtryksformer. Kunstmedarbejderen står for workshops på tværs af børnehusene.
I Gladsaxe Kommune har vi ti uddannelseshuse, som er en central del af vores dagtilbudsområde. I hvert område er der et eller flere uddannelseshuse. Vores uddannelseshuse er kendetegnet ved et stærkt samarbejde på tværs af medarbejdere, elever og studerende.
Læs mere
Velkommen til Børnehuset Poplen
Børnehuset Poplen er en mindre institution, beliggende i natur område tæt på skov og mose. Vi er allermest optaget af at skabe gode rammer for nærvær, dannelse, leg og læring og lægger stor vægt på genkendelighed og tryghed.
I børnehuset Poplen har vi en vuggestuegruppe i alderen nul til to år samt en vuggestuegruppe med børn i alderen to til tre år. Derudover er vi beriget med en børnehavegruppe i alderen tre et halvt år til fire og et halvt år samt en kontinuitetsgruppe for de ældste børn på fire og et halvt år til 6 år.
I Poplen skal børn og forældre mødes af nærværende og venlige voksne. Sammen med forældrene arbejder vi hver dag, trofast på, at udvikle børnene til selvstændige, sociale individer der alene og i samspil med hinanden, vil udvikle højt selvværd, selvtillid, evnen til at udtrykke sig på mange forskellige måder, samt vise respekt og omsorg for hinanden.
I Poplen er vores værdier baseret på et menneskesyn, hvor respekt og anerkendelse er grundpillerne. Vi har masser af plads til forskelligheder, og vi er mange forskellige kulturer samlet. Poplen er et hus hvor udvikling for det enkelte barn er i højsædet og hvor vi sammen og gennem konstruktiv dialog, udvikler både børn og voksne.
Skulle I have lyst til at se nærmere på os som et muligt dagtilbud for jeres børn, er velkommen til at ringe til os.
Dagens gang i Børnehuset Poplen
Klokken 7.00 Huset åbner med fælles morgenmad i den blå gruppe. Morgenmaden slutter kl. 7.45, hvor åbnerne sørger for at rydde bordet op.
Klokken 8.00 Stuerne åbner, og børnene fordeles på deres respektive grupper, så dagen starter i rolige omgivelser.
Klokken 8.30 til 8.45: Formiddagsfrugt serveres.
Klokken 9.00 Samling afholdes.
Klokken 9.30 Tirsdag og fredag er legepladsdag. Mandag, onsdag og torsdag er der planlagte aktiviteter for alle børn i små grupper.
Klokken 10.45 Frokost i vuggestuen.
Klokken 11.00 Frokost i børnehaven.
Klokken 12.00 Praktiske opgaver som ble-skiftning, toiletbesøg, putning og hvile med børnene.
Klokken 12.30 Børnehavebørnene er udenfor, og pauser afvikles.
Klokken 13.00 Indevagt forbereder eftermiddagsmad. Brød skæres, frugt lægges på tallerken, og pædagogerne ordner frugten på stuerne.
Klokken 14.00 til 14.30: Eftermiddagsfrugt serveres.
Klokken 15.00 Eftermiddagen fortsætter med projektarbejde, leg, spil, historielæsning, og børnene afhentes.
Klokken 17.00 Poplen lukker, dog kl. 16.30 om fredagen.
Vores traditioner i Poplen
Februar. Fastelavn – vi slår katten af tønden og af posen i gul gruppe. Dette er en festlig dag, hvor børnene meget gerne må komme udklædt hvis de har lyst.
Marts/april. Påske-vi holder påskefrokost for alle børnene og vi laver påskeskattejagt.
Maj. I slutningen af maj, afholdes der gallafest for de børn der skal i SFO 1. juni og i skole efter sommerferien.
Juni. I slutningen af juni måned holder vi sommerfest for børn, søskende og forældre Festen begynder klokken 16.00 og slutter igen klokken 19.00.
December. De ældste børn i børnehaven går Lucia. Vi holder stor fælles julefest for børn, søskende og forældre fra klokken 15.30 til 17.00.
Hele huset holder julefrokost med børnene med festligt måltid.
Fødselsdage
Vi holder altid fødselsdage for børnene i Poplen. VI sætter flag op, synger fødselsdagssang og fejrer fødselsdagsbarnet med sunde snacks. Vejledningen kan I se i køkkenet eller spørg på jeres barns gruppe.
En ny start
Kære familie
Rigtig hjertelig velkommen til vores børnehus - Poplen. Vi ser frem til at lære jeres familie at kende og sammen med jer, skabe en lærerig og tryg ramme om jeres barn.
For at komme bedst fra start, får I en velkomst mappe, der giver svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og på en del praktiske ting, som I måske ikke har erfaring med endnu, eller som er særskilt for lige netop Poplen.
Vi ved at det kan være svært at lære nye mennesker, traditioner og rutiner at kende, og derfor står vi naturligvis altid til rådighed med svar og et venligt ansigt, hvis der er noget der giver udfordringer for jeres familie.
For personalet er det til stadighed vigtigt, at vi har et åbent og tillidsfuldt samarbejde med jer forældre, således at vi kan komme til hinanden med de glæder og eller udfordringer der måtte opstå undervejs i dagligdagen. Det er derfor vigtigt for os, at I kommer med både store og små spørgsmål der omhandler jeres barn, familier og/eller det I måske bare ikke lige forstår i Poplen – sammen kan vi finde den rette løsning.
I Poplen er vi optaget af at alle får mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo og retning og vi hylder mangfoldigheden fremfor ensartethed. Det betyder også, at hvad der er godt for det ene barn, ikke nødvendigvis er det rigtige skridt for et andet barn, så vis hensyn til og respekt for dem I møder her i huset. Vi er alle på vores egen livsrejse og vi kan ikke sammenlignes.
Vi håber at I vil falde godt til her hos os og byder jer endnu engang velkommen i Poplen.
Tilsyn
De strukturerede pædagogisk anmeldte – og uanmeldte tilsyn afholdes indenfor en periode på 4 år. Tilsynene er dialog- og udviklingsbaserede og har fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Tilsynsrapport for Børnehuset.
Rapporten bliver genereret elektronisk, når der klikkes på linket. Der kan derfor gå op til 10 sekunder før den bliver vist.
Mere information om Gladsaxe Kommunes pædagogiske tilsyn.
Fødevarestyrelsens smiley rapport
Alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune tilbyder sund mad til alle børn. Vi lægger vægt på, at maden er hjemmelavet, varieret og delvis økologisk. Børnehuse og dagplejen har et særligt ansvar for at understøtte udviklingen af dit barns madkultur. Med det fælles måltid påvirkes dit barns sanser og lyst til at spise varieret.
Børnehuset Poplen
2880 Bagsværd
Ring til os
Skriv til os
Ledelse
Børnehusleder Anita Trajkovski
Områdeleder Benny Dalgaard
Telefon 24 66 00 42
Digital post til områdelederen
EAN nr. 5798008694929