Gladsaxe Kommune er inddelt i seks geografiske områder for dagtilbud. Område Mørkhøj består af 8 børnehuse: Birkehaven, Egeparken, Grønnegården, Paletten, Pilebo, Pileparken, Sneglehuset og Solstrålen. Der er en børnehusleder i hvert børnehus og en fælles områdeleder.
I Gladsaxe Kommune har vi ti uddannelseshuse, som er en central del af vores dagtilbudsområde. I hvert område er der et eller flere uddannelseshuse. Vores uddannelseshuse er kendetegnet ved et stærkt samarbejde på tværs af medarbejdere, elever og studerende.
Læs mere
Velkommen til Børnehuset Paletten
Børnehuset Paletten slog dørene op for børn og forældre i august 2021, efter en sammenlægning af to tidligere børnehuse i området. Børnehuset er en del af områdeinstitutionen Mørkhøj.
Paletten er beliggende i nyrenoverede og svanemærkede bygninger, tæt på Gyngemoseparkvej, og skønne grønne områder, heriblandt mosen. Huset bærer præg af den tidligere arkitektur, og har mange gode kvadratmeter inde og ude. Paletten beskrives af gæster som et roligt og intimt sted, og som varmt og indbydende pga. indretningen, med farver, træ og akustikplader. På vores store legeplads er gamle æbletræer og en tidligere skov bevaret, hvilket giver mulighed for at klatre i træer, og finde små dyr i jorden på legepladsen.
Paletten er en integreret daginstitution for børn i alderen 0 til 6 år, fordelt på otte grupper - tre grupper i vuggestuen, fire grupper i børnehaven, samt en gruppeordning med seks særlige pladser, primært for børn med ASF (autisme spektrum forstyrrelser).
Vuggestuen er opdelt i en Modtagelse (Rød) for de yngste, og to grupper (Gul og Blå) for de ca.1½ til 3-årige. Grupperne arbejder på tværs og aldersopdelt i løbet af året, når det giver mening ift. det givne fokus i børnegruppen. Gruppeordningen (Turkis) som rummer op til seks børn, er også placeret i vuggestueafdelingen.
I vuggestuen er husets sanserum beliggende, og dette bruges flittigt af de yngste, men er også tilgængelig for de øvrige børn i huset.
I børnehaven er der tre grupper for de 3-4årige (Orange, Grøn og Lilla), samt en storegruppe (Hvid) for de 5-årige. Børnehaven rummer også husets store fællesrum/aktivitetssal, med scenetæppe og rig mulighed for, og plads til fysisk udfoldelse.
Begge afdelinger kædes sammen af et fællesrum, hvor børnene modtages om morgenen fra klokken 7 til 7.30, og samles igen om eftermiddagen. Her ligger også husets værksted/atelier, som med sine store ruder ud til legepladsen, og ind til fællesrummet, giver indblik - og kig ind til de kreative aktiviteter som udfolder sig her.
I Paletten har vi et kontinuerligt fokus på at tilrettelægge en hverdag, hvor vi sikrer deltagelses muligheder for alle børn. Det betyder at vi arbejder i mindre grupper, med plads til nærvær.
Vi har faste rutiner og mange gentagelser, fordi vi ved det skaber tryghed og forudsigelighed for vores børn.
Vi planlægger løbende forskellige aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at deltage på forskellig vis. Nogle børn har brug for at være mere fysisk aktive, andre har behov for et større sprogligt fokus og nogle har brug for at observere fra sidelinjen i længere tid. Ved at skabe flere deltagelsesmuligheder i vores aktiviteter, sikrer vi alle børn adgang til fællesskabet - med andre ord skal alle børn ikke igennem det samme, men tilbydes aktiviteter der understøtter netop det enkelte barns udvikling.
Vi planlægger aktiviteter som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, med plads til leg og nærvær. Det kan være aktiviteter som samlinger, fælleslege, mindre legegrupper, brug af narrative figurer, sanseoplevelser, bevægelse og ture ud af huset i vores nærmiljø. Vi benytter kontinuerligt Gyngemosehallen med vores børn, og cykler ture på vores ladcykler i området.
I Paletten arbejder vi målrettet med at børn udvikler et godt sprog. Sproget har stor betydning for barnets deltagelsesmuligheder, og vi har et tæt samarbejde med både flersprogpædagog, flersprogsvejleder, samt talehørekonsulent. Vi har desuden mulighed for at sparre tværfagligt, med fx psykologer, fysio- og ergoterapeuter, sundhedsplejersken og familie og rådgivning.
Palettens køkken involveres i arbejdet med vores børn, og bidrager til at give børnene sjove smagsoplevelser, samt mulighed for at stifte bekendtskab med produktionen af mad.
Vi har sølvmærke i økologi, og der produceres på daglig basis sund og velsmagende måltider, til både børn i vuggestuen og børnehaven. Køkkenet tilpasser og tager sundhedsmæssige og religiøse fødevare hensyn til de børn, hvor dette må være nødvendigt.
I Paletten har vi flere faste traditioner og tilbagevendende begivenheder. Vi har skruet ned for de traditionelle forældremøder, men op for arrangementer hvor vi kan møde jer, sammen med jeres børn under mindre formelle rammer, og give jer et større indblik i jeres barns dag hos os.
Vores årlige arrangementer, hvor I som forældre deltager er:
Fællesskabsdagen, hvor vi forskønner primært legepladsen sammen, leger og spiser frokost
Blomstens dag, hvor vi planter blomster på vores legeplads, med jer/og eller bedsteforældre
Sommerfesten, hvor alle børn optræder, der er sjove aktiviteter for børn og picnic på legepladsen
Store bagedag, vi bager i perioden op til, og inviterer jer ind til at smage på herlighederne
Lucia og december hygge, vores store børn går Lucia og vi serverer boller og varm cacao til alle til morgenmads-hygge på legepladsen
Derudover har vi flere traditioner for børn og personale, hvor vi fejrer højtider, klæder os pænt på, spiser særlig frokost, og gør hverdagen til en lille fest!
Vi inviterer jer ind til årlige trivselssamtaler, hvor vi er i dialog med jer om vores gensidige viden om jeres barn. Trivselssamtalerne styrker det trygge samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale.
Når I har takket ja til en plads i Paletten, vil I blive kontaktet af det pædagogiske personale nogle uger forud for opstart. I vil her blive inviteret til en modtagelsessamtale. For det helt lille barn foregår samtalen ofte hjemme hos jer, hvor I vil blive mødt at den voksne som vil tage imod jeres barn, til en dialog om alt det som er vigtigt for os at vide i forbindelse med jeres barns start hos os.
For det lidt større barn foregår samtalen hos os, men formålet er det samme, vi deler viden om jeres barn, sådan at vi bedst muligt kan tilrettelægge deres opstart.
Fælles for begge modtagelser er at vi afstemmer hvordan I er med i den første tid, hvor jeres barn skal møde os, og de øvrige børn og medarbejdere i huset, og langsomt gøres tryg ved institutionslivet, og adskillelsen fra jer forældre.
I Paletten stræber vi efter, og gør os særligt umage for, at sikre trygge pædagogiske rammer for alle, hvor det enkelte barn kan udvikle sig som individ, samt som en vigtig del af fællesskabet.
Barnets trivsel er i centrum i arbejdet med børnene, og vores arbejde suppleres af et tæt og konstruktivt samarbejde med vores forældre. Vi ved at forældresamarbejdet har stor betydning for barnets udvikling, og derfor prioriteres dette højt, i mødet med vores forældre.
Vi glæder os til at modtage jer og jeres barn i Paletten.
Tilsyn
De strukturerede pædagogisk anmeldte – og uanmeldte tilsyn afholdes indenfor en periode på 4 år. Tilsynene er dialog- og udviklingsbaserede og har fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Tilsynsrapport for Børnehuset.
Rapporten bliver genereret elektronisk, når der klikkes på linket. Der kan derfor gå op til 10 sekunder før den bliver vist.
Mere information om Gladsaxe Kommunes pædagogiske tilsyn.
Fødevarestyrelsens smiley rapport
Alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune tilbyder sund mad til alle børn. Vi lægger vægt på, at maden er hjemmelavet, varieret og delvis økologisk. Børnehuse og dagplejen har et særligt ansvar for at understøtte udviklingen af dit barns madkultur. Med det fælles måltid påvirkes dit barns sanser og lyst til at spise varieret.
Børnehuset Paletten
2860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Ledelse
Børnehusleder Mie Svane
Områdeleder Stine Kjær Hagedorn
Telefon 23 20 47 47
Digital post til områdelederen
EAN nr. 5798008695056