Gladsaxe Kommune er inddelt i seks geografiske områder for dagtilbud. Område Grønnemose består af 8 børnehuse: Gnisten, Hyldegården, Højmarksvej, Lauggården, Lundegården, Mosen, Olympen, Saxen. Der er en børnehusleder i hvert børnehus og en fælles områdeleder.
I Gladsaxe Kommune har vi ti uddannelseshuse, som er en central del af vores dagtilbudsområde. I hvert område er der et eller flere uddannelseshuse. Vores uddannelseshuse er kendetegnet ved et stærkt samarbejde på tværs af medarbejdere, elever og studerende.
Læs mere
Lundegården er et 7 gruppers aldersintegreret idrætsbørnehus beliggende i Høje Gladsaxe.
Lundegården er en del af områdeinstitutionen Grønnemose og med Grønnemose skole, Utterslev mose og Gladsaxe idrætsanlæg som nærmeste naboer.
I Lundegården er vi cirka 110 børn og cirka 25 medarbejdere.
Grupper
Børnene er fordelt på aldersopdelte grupper, med henholdsvis tre vuggestuegrupper for børn i alderen ½ - tre år. To børnehavegrupper for de tre til fireårige, samt en gruppe for de femårige, der er kommende skolestartere. Den sidste gruppe, som er en del af børnehaven, er for seks børn med kontakt– og kommunikative vanskeligheder.
Idrætscertificeret
Lundegården er i 2012 certificeret Idræt- og bevægelsesinstitution, og har derfor fokus på børnenes motoriske udvikling og arbejder målrettet med bevægelsesaktiviteter hver dag, hele året.
Lundegården recertificeres hvert år af DGI, det betyder, at vi arbejder med fokus på forskellige motoriske indsatsområder, for eksempel massage, kampleg, farlig leg, yoga med mere.
Menneskesyn og struktur
I Lundegården arbejder vi ud fra et menneskesyn, hvor både børn og voksne skal opleve, at de bliver taget alvorligt, set og hørt, og har medindflydelse.
Alle børn gør det godt de kan, når de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe. Lundegården er kendetegnet ved et mangfoldigt fællesskab, både i børne- og voksenhøjde.
Hos os er der plads til bevægelse - både ude og inde, og dagligt er glade børn og voksne i gang med dans, forhindringsbaner, kamplege, X-box-bevægelse, hop og spring.
Vi har en tydelig struktur for både børn og voksne, som gør det muligt at lave mange aktiviteter sammen i de enkelte grupper, men også i det store fællesskab, som for eksempel fællessang eller mini-discodans med hele børnehaven og de store vuggestuebørn.
Strukturen giver børnene den forudsigelighed, tryghed og ro, som de har brug for – for at kunne lære og udvikle sig bedst muligt.
Alle børn har hos os mulighed for - og ret til - at deltage i både små og store børnefællesskaber, og de støttes i at danne venskaber, da det er i fællesskabet med andre, at de kan udvikle sig til livsduelige og livsglade mennesker.
Det er vigtigt for os, at børnene selv oplever, at de hører til, at de har en betydning for andre, og derfor er vi meget opmærksomme på det enkelte barns ressourcer i gruppen og gruppens ressourcer som helhed, når vi planlægger aktiviteter.
For at børnene kan deltage i fællesskaber, skal de lære og udvikle deres personlige, sociale, sproglige og kropslige kompetencer. Alle bevægelsesaktiviteter i Lundegården understøtter netop udviklingen af disse kompetencer.
Bevægelsesaktiviteterne foregår både i nærområdet, men også i sanserummet, fællesrummet og på vores nye legeplads.
Velkommen til vores dejlige idrætsbørnehus
Her er en kort beskrivelse af vores dag.
Klokken 6 til 7.15 Spiser vi morgenmad og hygger sammen på tværs af grupperne.
Klokken 7.30 til 8 Går vuggestue og børnehavebørnene i egne afdelinger.
Klokken 8 til 9 Alle børn er i egne grupper, og der spises formiddagsmad. I børnehaven spises der i fællesrummet på tværs af grupperne.
Klokken 9 til 11 Alle børn holder samling og er derefter opdelt i mindre grupper og arbejder med et planlagt tema.
Klokken 11 til 12 Alle spiser frokost.
Klokken 12 til 14 Nogle børn sover, resten leger på legepladsen.
Klokken 14 til 15 Alle børn leger i grupperne og spiser eftermiddagsmad; børnehaven spiser på tværs af grupperne i Fællesrummet.
Klokken 15 til 17 Der leges i grupperne, på tværs, på legepladsen og børnene går hjem.
I løbet af ugen er der fælles planlagte bevægelseslege, som for eksempel minidisco, eventyrrejse med mere.
I vil løbende blive orienteret på Aula om, hvad der sker i jeres barns gruppe.
Modtagelse af nye børn og forældre i Lundegården
For de yngste børn
Der holdes velkomstsamtale inden barnet starter, hvor vi hører om barnets liv indtil nu og der aftales, hvordan starten skal forløbe konkret. Mødet kan, i nogle tilfælde hvis I ønsker det, holdes i hjemmet sammen med sundhedsplejersken.
Når barnet starter, er det vigtigt at der er tid og ro til at skabe en god og tryg relation til den modtagne voksen. Det kan tage tid og nogle gange skal der bruges flere uger med langsom tilvænning. Vi ser på det enkelte barn og aftaler fra dag til dag. Hvis vi ikke kan trøste jeres barn og få det til at falde til ro under modtagelsen, så kan I være trygge ved, at vi altid vil kontakte jer.
I kan, som forældre, være med til at gøre overgangen som nem som mulig. Det kan I blandt andet ved at få skabt nogle gode faste rutiner for spisning og søvn. Starten kan foregå på følgende måde:
Dag et
Barnet kommer sammen med en af jer og I er gruppen sammen med den modtagne voksen 30-45 min. Inden I går hjem aftales der næste dags mødetid.
Dag to
Barnet kommer sammen med en af jer og I er gruppen ligesom dag et.
Dag tre
Hvis det vurderes, at barnet er klar til det, beder vi jer om at gå ud af gruppen i 20 min. tid. Det er vigtigt at I vinker farvel når I går ud. Når I kommer ind igen, skal I tage barnet og gå hjem med det samme - så barnet kan lære, at når I kommer så går I hjem.
Dag fire
Er det gået godt dagen før, forlader I barnet igen og er denne gang væk 1 times tid. I må stadig ikke forlade huset. I kommer derefter ind og henter jeres barn og går hjem igen.
Dag fem
Barnet spiser med til frokost denne dag og I henter efter frokost kl. 11.
Dag seks
Barnet spiser med til frokost og I henter igen efter frokost.
Dag syv
Barnet spiser frokost og vi putter barnet. Såfremt vi ikke kan få barnet til at sove, ringer vi efter jer. Ellers ringer vi når barnet vågner og I skal derefter hente det.
Dag otte
Barnet bliver og leger lidt efter det er stået op og vi aftaler hvad tid I skal hente det.
Dag ni
Barnet bliver og spiser frugt og I henter det bagefter kl. 14:30
Dag ti
Barnet er nu kørt ind.
Tilsyn
De strukturerede pædagogisk anmeldte – og uanmeldte tilsyn afholdes indenfor en periode på 4 år. Tilsynene er dialog- og udviklingsbaserede og har fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Tilsynsrapport for Børnehuset.
Rapporten bliver genereret elektronisk, når der klikkes på linket. Der kan derfor gå op til 10 sekunder før den bliver vist.
Mere information om Gladsaxe Kommunes pædagogiske tilsyn.
Fødevarestyrelsens smiley rapport
Alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune tilbyder sund mad til alle børn. Vi lægger vægt på, at maden er hjemmelavet, varieret og delvis økologisk. Børnehuse og dagplejen har et særligt ansvar for at understøtte udviklingen af dit barns madkultur. Med det fælles måltid påvirkes dit barns sanser og lyst til at spise varieret.
Børnehuset Lundegården
2860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Ledelse
Børnehusleder Nana Nørgaard Skjærlund
Områdeleder Sanne Kaarslev
Telefon 29 43 10 43
Send digital post til områdelederen
EAN nr. 5798008695360