Tandpleje 0-2 år
Dit barn skal i de to første leveår have sine 20 mælketænder. Derfor er det vigtigt at skabe gode vaner fra en tidlig alder.
Vi anbefaler, at du starter med at børste tænder på dit barn, fra første tand er synlig.
På denne side kan du blandt andet læse mere om hvordan du kan børste tænder på dit barn, samt vores anbefalinger angående amning, brug af sut, sutteflaske og kost.
Læs mere
De første tænder kommer når dit barn er cirka seks til syv måneder gammel. Det er typisk de to midterste fortænder i undermunden, der kommer først.
Det kan genere dit barn at få tænder, derfor kan dit barn i frembrudsperioden for eksempel savle mere, få feber eller være mere pylret end normalt.
Bideringe
Dit barn kan i denne periode have behov for at bide i ting. En god idé er at lægge en bidering eller sut i køleskabet. Det vil føles rart for barnet at få noget koldt i munden.
VIGTIGT: Man må IKKE lægge bideringen eller sutten i fryseren, da dette kan give forfrysninger.
Af tegningen fremgår det, hvornår de enkelte tænder kommer frem. Frembrudstiderne af tænderne er vejledende, da det kan variere meget fra barn til barn. Når dit barn er cirka to til to et halvt år gammel har det fået alle sine 20 mælketænder.
Beskrivelse af billedet
Når barnet er seks til syv måneder, kommer fortænderne i undermunden.
De næste tænder der kommer er de forreste fire fortænder i overmunden og tænderne ved siden af fortænderne i undermunden. Disse kommer mens barnet er ni til 12 måneder gammelt.
Når barnet er cirka 14 måneder kommer de fire første mælkekindtænder, en i hver side af munden i henholdsvis overmunden og i undermunden.
Mælkehjørnetænderne kommer, når barnet er 17 til 19 måneder gammelt. De vokser frem foran den første mælkekindtand i hver side af overmunden og undermunden.
Til sidst, når barnet er cirka 23 til 26 måneder, kommer den anden og sidste mælkekindtand. Disse vokser frem bagerst i hver side af overmunden og undermunden.
Når en tand vokser frem kan der ind i mellem ses en lille blålig hævelse over tanden. Dette er en frembrudscyste, som kan indeholde en smule væske iblandet blod.
Det er ikke farligt at have en frembrudscyste, men det kan forsinke frembruddet af tanden en smule. Lad dit barn bide i en bidering så der ”går hul” på frembrudscysten. Herefter går der ikke længe før den nye tand kan ses i munden.
Frembrudscyste, ses som en blålig hævelse på gummen.
Børst fra første tand er synlig
I Tandplejen anbefaler vi, at du starter med at børste dit barns tænder fra første tand er synlig to gange dagligt, morgen og aften.
Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved. Det er vigtigt tandbørsten har et godt greb, som passer til en voksens hånd.
Børst med voksentandpasta indeholdende 1450 ppm fluor. Brug kun en lille mængde tandpasta svarende til dit barns halve lillefingernegl. Undgå brug af børnetandpasta/juniortandpasta, dels på grund af for lille mængde fluor og dels på grund af tilvænning til den søde smag.
Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, selv om det til tider kan være udfordrende at børste tænder på dit barn. I perioder kan du opleve, at dit barn ikke vil have børstet tænder. Det er vigtigt, at man som forældre er vedholdende. Du kan for eksempel tælle, synge eller ”fange dyr” for at aflede dit barn.
Mælketænderne er vigtige for at bevare en god tyggefunktion, samt til at holde pladsen til de nye voksentænder.
Det er vigtigt at have en god rutine, hvad tandbørstning angår. Husk at børste på ydersiden, indersiden og på toppen af alle tænderne. Børst med cirkelbevægelser, så der børstes på halv tand og halvt tandkød.
For bedre overblik anbefaler vi at barnet ligger ned ved tandbørstning.
Liggende på puslebordet.
Vend dit barn om, hvis du har svært ved at se, eller dit barn sparker.
Børn vil i perioder ikke have børstet tænder. Derfor kan man med fordel placere barnet mellem en voksens ben som vist på billederne. Det gør det nemmere at børste barnets tænder og giver et bedre overblik.
Et stramt læbebånd kan forhindre, at man kan børste ordentligt langs tandkødet ved barnets fortænder i overkæben.
Brug derfor teknikken ”lift the lip” og børst fortænderne fra begge sider som vist på billedet, mens du holder op i overlæben.
En sut kan være rar at have, men den skal bruges med omtanke.
I Tandplejen blander vi os ikke i, om dit barn bruger sut.
Hvis dit barn bruger sut, anbefaler vi at dit barn stopper med at bruge sutten når det er cirka tre år. Så vil et eventuelt suttebid ofte rette sig selv, da knoglen i denne alder fortsat er blød.
Suttebid
Hvis dit barn bliver ammet om natten, er det vigtigt der børstes ekstra.
Ved natamning er der stor risiko for huller i tænderne da modermælk indeholder en stor mængde mælkesukker. Hvis der er bakteriebelægninger på tænderne, omdanner bakterierne sukker til syre, som giver huller i tænderne.
Når man ammer lægger mælken sig typisk mellem fortænderne og læben i overkæben. Hvis tænderne ikke er rene, medfører dette ”ammekaries”.
Ammekaries
Sutteflasken er ikke en drikkedunk
Sutteflasken kan være god til at give dit barn væske eller modermælkserstatning i, til dit barn er op til ét år.
Fra dit barn er cirka syv måneder bør dit barn lære at drikke af en tudkop og senere af en almindelig kop.
Sutteflasken må ikke bruges til læskedrikke som eksempelvis sodavand, saft, juice og kakaomælk.
Sutteflasken er kun til vand eller mælk.
Når dit barn går over til overgangskost og senere spiser 100 procent fast føde anbefaler vi, at kosten er sund og varieret jævnfør de gældende kostråd.
Friske fødevarer som grøntsager, frugt samt hjemmelavet mad er sundest for tænderne. Færdiglavet mad indeholder ofte mere sukker end hjemmelavet mad.
Tørrede frugter som dadler, figenstænger og rosiner er dehydreret frugt, hvor frugtsukkerindholdet er højt. Tørrede frugter klistrer til tænderne, hvilket øger risikoen for at få huller i tænderne.
Nem mad
Man kan købe sig til mange ”nemme løsninger” i forhold til babymad. For eksempel ser vi ofte, at mange små børn får en stor mængde kiks og smoothies. Kiks har et stort sukkerindhold. Hvis der står på pakken at der ikke er tilsat sukker, indeholder kiksene frugtsukker. Dette kan også give huller i tænderne.
I de små smoothies man kan købe, er frugtsukkerindholdet ofte lige så højt, som ved tilsat sukker i en almindelig sodavand. Derfor anbefaler vi ikke at du giver dit barn smoothies dagligt. Hvis man skal på tur og det skal være nemt er det ok med en smoothie, men den skal gives med ske. Dit barn få ikke nogen mæthedsfølelse ved at ”suge” maden i sig.
Vi anbefaler, at dit barn drikker mælk eller vand.
Slik og søde sager
Hvis dit barn skal have slik og søde sager, anbefaler Tandplejen kun én slikdag om ugen. Sodavand, juice, kakaomælk og saftevand hører under kategorien ”slik”.
Børn falder ofte og slår tænderne. Ofte er tandskaden mild og tit ser vi skade på læbebåndet.
Det er ikke alle tandskader i mælketandsættet vi skal se, men vi vil gerne have du kontakter klinikken telefonisk. Så kan vi vurdere om vi skal se dit barn, eller om vi kan vejlede dig telefonisk.
En tandskade skal altid meldes til forsikringen, hvis dit barn er dækket af en tandskadeforsikring. Dette er vigtigt i det der kan opstå skade på de nye voksentænder, eller komme komplikationer efter dit barn er udskrevet fra børne- og ungdomstandplejen.
På det første billede er en tand som har været slået og er blevet mørk. På det andet billede er der kommet en tandbyld ved en tand, som er slået. Dette er tegn på infektion. Det er vigtigt, at I henvender jer til tandklinikken.
Dit barn vil blive indkaldt til det første besøg hos Tandplejen når det er cirka halvandet år gammelt.
Her får vi en snak om tandbørstevaner, kostvaner og du har mulighed for at stille spørgsmål.
Vi ser, hvor mange tænder dit barn har fået og om tænderne bliver børstet godt.
Du er altid velkommen til at kontakte tandklinikken, hvis du er i tvivl om noget, inden dit barn bliver indkaldt første gang.
Det vil være en stor hjælp for os, hvis du før første besøg gå ind på Borgerbooking og opdaterer dit barns helbredsskema og dit telefonnummer. Så kan vi sende dig en sms-reminder før første besøg.
Vi glæder os til at se jer på tandklinikken.
Tandplejen Grønnemose
Høje Gladsaxe Torv 4
2860 Søborg
Telefon 39 57 64 80
Tandplejen Skovbrynet
Værebrovej 156
2880 Bagsværd
Telefon 39 57 65 90
Kontakt
Tandplejen Grønnemose
Høje Gladsaxe Torv 42860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Adgang til klinikken er fra Kirketorvet gennem skolens hovedindgang og ned ad trappen til venstre. Husk P-skive ved parkering på Kirketorvet. Parkering på kirketorvet er forbudt ml. 7:30-8:30.Ledelse
Tandlæge Anne Amlund Kunckel
Tandplejen Skovbrynet
Værebrovej 1562880 Bagsværd
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Adgang til klinikken er gennem første dør (Indgang B) på Skovbrynet Skole (ved parkeringspladsen). Tandklinikken ligger på højre hånd efter glasdørene i trappeopgangen.Ledelse
Distriktstandlæge Sara Abbasi
Tandregulering
Triumfvej 12800 Kongens Lyngby
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Adgang til klinikken er direkte fra Triumfvej over for Stengård Kirke. Der er ikke adgang via Stengård Skole.Ledelse
Ledende specialtandlæge Lone Møller
Kontakt Tandplejens Administration
2860 Søborg
Skriv til os
Ledelse
Overtandlæge Anne Mette Mosegaard Bjerrum
anmemo@gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 54 60
Kontaktperson
Assistent Julie Bjerre
Telefon: 39 57 54 62