---
title: "Ofte stillede spørgsmål - hurtig hjælp"
description: "Bestil en beholder til pap, lær at sortere korrekt, find tømmekalenderen"
date: "2026-02-12"
created: "2025-03-14"
tags:
  - "Affaldskalender"
  - "renovationskalender"
  - "årskalender"
  - "tømmekalender"
  - "beholder til pap"
  - "papbeholder"
  - "pap"
  - "ekstra affald"
  - "klistermærker"
  - "sms-bestilling"
  - "ekstra-tømning"
  - "affaldsapp"
  - "adgangsvej"
  - "tømmetider"
  - "sorteringsvejledning"
  - "sorteringsguide"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Affald og genbrug](https://gladsaxe.dk/borger/affald-og-genbrug)

                [Ofte stillede spørgsmål - hurtig hjælp](https://gladsaxe.dk/borger/affald-og-genbrug/ofte-stillede-spoergsmaal-hurtig-hjaelp)

# Ofte stillede spørgsmål - hurtig hjælp

Få overblikket over dit affald og indberet problemer

## [Perfect Waste](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/e94122e6-1cc8-44a1-800a-241bbe4131a8 "Perfect Waste")

Scan stregkoderne på din affaldsemballage, så du kan få at vide, hvordan du skal sortere korrekt.

## [MitAffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx "MitAffald")

Hvis du vil printe en tømmekalender, hvis du vil se dine beholder-tilmeldinger, hvis du har problemer i forbindelse med, at du får hentet affaldet, hvis du skal du have ændret på typen eller mængden af materiel med mere - [så klik på selvbetjeningsløsningen MitAffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx "så klik på selvbetjeningsløsningen MitAffald").

## [EkstraAffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/Webshop.aspx?source=borger "EkstraAffald")

Hvis du skal købe tømning af fejlsorteret beholder, bestille tømning af Rød Kasse til farligt affald eller andet - [så klik på selvbetjeningsløsningen Ekstra affald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/Webshop.aspx?source=borger "så klik på selvbetjeningsløsningen Ekstra affald").

## Svar på ofte stillede spørgsmål

###

                                    Bestil en beholder til pap

Hvis du ønsker en beholder til pap, kan du sende en mail til vores renovationsvirksomhed Ressourceindsamling, borger@ressourceindsamling.dk.

Husk at anføre navn og adresse. Beholderen koster dig ikke ekstra.

###

                                    Download affaldsappen Perfect Waste

Vil du have besked dagen inden, at du får hentet dit affald?

Så download affaldsappen Perfect Waste, og husk at sige ja til notifikationer.

Du kan downloade Perfect Waste direkte fra App Store eller Google Play eller du kan scanne QR koden nedenfor.

![QR-kode](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/81a9f932-6629-4cfc-cd0a-08dc36def874?width=800)

###

                                    Hvornår bliver affaldet hentet?

[Se og print en kalender over dine tømmetider på Mit affald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx "Se og print en kalender over dine tømmetider på Mit affald").

Mad- og restaffald bliver hentet på hverdage mellem kl. 6.00-16.00. Fra 1. september - 1. juni bliver mad- og restaffald hentet hver anden uge, mens det bliver hentet hver uge i den varme periode 1. juni - 31. august.

I sommerperioden må skraldemændene hente affaldet helt frem til kl. 18 på hverdagene. Når temperaturen er over 25 grader, har skraldemændene på grund af varmen, lov at starte tømning af affald en halv time tidligere, kl. 5.30.

Det genanvendelige affald bliver hentet mellem kl. 7.00-16.00.

Beholderen til plast og kartoner til mad- og drikkekartoner samt papir bliver hentet **hver 3. uge.**
Beholderen til glas og metal bliver hentet **hver 8. uge**.

Pap bliver hentet **hver 4. uge.**

I forbindelse med helligdage kan affaldsindsamlingen foregå fra kl. 04.30, fordi modtageanlægget har korte åbningstider.

Du må tidligst sætte storskraldet ud dagen før, vi henter det. Storskraldet skal dog stå der inden kl. 7 på afhentningsdagen, ellers risikerer du, at det ikke bliver taget med. Der kommer tre biler og henter forskellige typer affald. Anbring dit sorterede storskrald ved fortovet, så det ikke generer dem, der kommer forbi.

**Din skraldemand holder fri den 25. december og 1. januar**
Der bliver ikke hentet affald den 25. december og 1. januar. På disse to dage hentes affaldet i stedet en af dagene op til, eller en af de efterfølgende dage. På de øvrige helligdage hentes affaldet som normalt.

### Download appen Perfect Waste

Download affaldsappen Perfect Waste, og få via notifikationer besked om, hvornår du får hentet dit affald.

Du kan downloade Perfect Waste direkte fra App Store eller Google Play eller du kan scanne QR koden her.

![QR-kode](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/81a9f932-6629-4cfc-cd0a-08dc36def874?width=800)

###

                                    Mit affald blev ikke hentet

Der kan være flere forklaringer på, at dit affald ikke er blevet hentet. Det kan for eksempel være fordi:

- Beholderen er overfyldt (låget kan ikke lukkes)
- Affaldet er fejlsorteret
- Beholderen er defekt
- Der står stiger, cykler eller andet i vejen
- Der er ikke glatføre-bekæmpet
- Glemte at sætte beholderen frem (gælder beholderen til pap eller hvis du fx. har perlegrus på adgangsvejen.

Skraldemanden vil i disse tilfælde lægge en seddel i din postkasse, der forklarer, hvorfor affaldet ikke er blevet taget med.

### Procedure for efterladt affald

Sørg for at få udbedret fejlen, og så vil du få hentet affaldet ved næste tømmedag. Får du for meget affald til, at det kan være i din beholder, kan du sætte ekstra affald i sække, som så vil blive taget med som restaffald.

På [gladsaxe.dk/ekstraaffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/Webshop.aspx?source=borger "Gladsaxe.dk/ekstraaffald") kan du:

- Bestille afhentning af ekstra sæk med affald på . En sæk må ikke veje mere end 10 kg.
- Mod betaling bestille særlig tømning af beholderen, hvis du ikke har mulighed for at sortere affaldet korrekt
- Mod betaling få afhentet dit affald udenfor ordinær rute

### Mit affald blev glemt ved afhentning

Vær opmærksom på, at renovationsmedarbejderen også kan have glemt at hente dit affald. I det tilfælde vil du ikke kunne finde en meddelelsesseddel i din postkasse.
Har renovationsmedarbejderen glemt at hente dit affald, [skal du anmelde det på gladsaxe.dk/mitaffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx "skal du anmelde det på gladsaxe.dk/mitaffald"). Husk at angive affaldsordning. Dit affald vil da blive hentet senest efterfølgende hverdag.

###

                                    Min beholder er gået i stykker

Er en af dine beholdere til genanvendeligt affald eller din beholder til mad- og restaffald gået i stykker, skal du anmelde det på [Mitaffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx "Mitaffald").

Er din beholder til haveaffald gået i stykker, skal du selv købe en ny eller bruge papirsække.

Mener du, at beholderen til haveaffald er gået i stykker på grund af skraldemandens håndtering af beholderen og ikke på grund af slid, så send en skadesanmeldelse via hjemmesiden: [ressourceindsamling.dk/anmeld-skade](https://www.ressourceindsamling.dk/anmeld-skade/ "ressourceindsamling.dk/anmeld-skade")

**På skadeanmeldelsen skal du skrive så mange oplysninger som muligt**

- Navn, adresse og telefonnummer
- Dato og tidspunkt for hændelsen
- Adresse hvor skaden er sket
- Beskrivelse af skaden og hændelsen
- Billeddokumentation af skaden

###

                                    Kontakt affaldsselskabet, Ressourceindsamling om gener og skader

Har du oplevet problemer i forbindelse med afhentningen af dit affald, for eksempel spildt affald, for tidlig afhentning eller andet, skal du anmelde det på [gladsaxe.dk/mitaffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx "gladsaxe.dk/mitaffald").

Har du fået skader på din ejendom, bil, fliser, haveaffaldsbeholder eller andet skal du skal du anmelde klagen via [ressourceindsamling.dk/anmeld-skade](https://www.ressourceindsamling.dk/anmeld-skade/ "ressourceindsamling.dk/anmeld-skade")

**På skadeanmeldelsen skal du skrive så mange oplysninger som muligt**

- Navn, adresse og telefonnummer
- Dato og tidspunkt for hændelsen
- Adresse hvor skaden er sket
- Beskrivelse af skaden og hændelsen
- Billeddokumentation af skaden

**Spørgsmål til en sag**Du vil modtage en mail om, at anmeldelsen er registreret, og at sagen behandles. Når sagen er afsluttet, vil du modtage en mail.

Hvis du har spørgsmål til en sag kan du kontakte Ressourceindsamling på mail: borger@ri2020.dk eller tlf. 69 16 14 14.

###

                                    Har du for meget affald?

Hvis du generelt har mere affald, end der er plads til i din nuværende løsning, må størrelsen på dine beholdere eller antallet af beholdere øges.

På [gladsaxe.dk/mitaffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx "gladsaxe.dk/mitaffald") kan du ændre på antal af beholdere og størrelsen på beholdere. Husk, at du skal bruge MitID.

### For meget affald en gang i mellem

**Bestil ekstra tømning uden for ordinær rute**

Har du for meget affald eller er dit affald ikke blevet hentet, fordi du ikke har levet op til kravene i forbindelse med afhentning, kan du købe ekstra afhentning af dit affald uden for ordinær rute mod betaling på [gladsaxe.dk/ekstraaffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/Webshop.aspx?source=borger "gladsaxe.dk/ekstraaffald").

Læs om krav til placering af beholder og adgangsvej på siden [Gebyrer, beholdere og regler](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/e4b525f8-3500-4e77-805f-b3554436f9a5 "Gebyrer, beholdere og regler").

**Restaffald**

Hvis du en sjælden gang har mere restaffald end normalt, kan du betale for afhentning af en sæk med affald, det koster 22 kr. Du skal selv købe sækken (plastiksæk, sort eller gennemsigtig). Du sætter din ekstra sæk ved siden af din beholder. Når du får hentet mad- og restaffald, tager skraldefolkene den ekstra sæk med. Du kan godt sætte flere sække ud. Du køber afhentning af ekstra sæk på [gladsaxe.dk/ekstraaffald](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/Webshop.aspx?source=borger "gladsaxe.dk/ekstraaffald").

**Plast og kartoner til mad og drikke**

Hvis du har for meget plast og kartoner til mad og drikke, må du opbevare det på matriklen, til du får tømt næste gang.

**Pap**

Hvis din beholder til pap er fuld, kan du pakke og bundte pappet og lægge det ved siden af beholderen på afhentningsdagen. Hvis du ikke har en beholder til pap og gerne vil havde en, kan du bestille den på borger@ressourceindsamling.dk

**Papir og glas**

Hvis du ikke har plads til dit papir og glas, kan du benytte kuberne placeret rundt om i byen eller genbrugsstationen.

**Metal**

Hvis du har for meget metal, må du opbevare det på matriklen, til du får tømt næste gang eller tage på genbrugsstationen med det.

###

                                    Rengøring af genanvendeligt affald

- **Glas:** Tømmes og skylles med koldt vand. Hæld lidt vand i beholderen, skru låget på og ryst.
- **Plastemballage og metaldåser:** Tømmes for indhold og skylles med koldt vand.
- **Pap og papir:** Skal være rent og tørt.

**Selvbetjening**

[Tømmekalender](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/mit_affald.aspx "Tømmekalender")

[Digital sorteringsguide](https://gladsaxe.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/sorteringsguide.aspx "Digital sorteringsguide")
[Sorter dit affald korrekt](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/e94122e6-1cc8-44a1-800a-241bbe4131a8 "Sorter dit affald korrekt")

**Links**

[Regler for dit husholdningsaffald (regulativ)](https://gladsaxe.dk/p/BMF-Filer/Affald/Regulativ_for_husholdningsaffald.pdf "Regler for dit husholdningsaffald (regulativ)")

[Tip kommunen](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/93098a7c-cb06-4b66-8a60-17d0a4066ae5 "Tip kommunen")
