Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job
    Hjem Borger Affald og genbrug Nyheder om affald og genbrug Adgang på Genbrugsstationen uden for bemandet åbningstid

Adgang på Genbrugsstationen uden for bemandet åbningstid

Fra 1. april åbner vi for, at du kan komme ind på genbrugsstationen i Gladsaxe uden for den bemandede åbningstid - i tidsrummene kl. 7-9 og kl. 18-22 Det kræver blot, at du tilmelder dig på forhånd.

Sådan fungerer tilmelding til udvidet brug af genbrugsstationen

Hvis du vil bruge den udvidede åbningstid på genbrugsstationen skal du logge ind på vestfor.kundeportal.genbrugsbetaling.dk med MitID. Du skal vælge, om du tilmelder dig som privatperson eller erhvervsdrivende, og derefter udfylde en tilmeldingsformular. Når du har tilmeldt dig har du også adgang til den udvidede åbningstid på genbrugsstationerne i Gentofte, Herlev, Glostrup, Ballerup, Hillerød og Stenløse.

  • Private brugere skal oplyse navn, telefonnummer og e-mail.
  • Virksomheder skal desuden angive CVR-nummer.

Efter login skal du tilknytte dit køretøj. Virksomheder kan samtidig vælge en faktureringsløsning. Efter 12 måneder får du en sms om, at du skal opdatere din tilmelding.

Der bliver ophængt et banner på genbrugsstationen med QR-kode, der leder over til tilmeldingssiden.

Der gælder følgende vilkår og regler for brugen af det nye system:

  • I den udvidede åbningstid kan du ikke aflevere:
    • farligt affald og trykflasker
    • elektronik
    • lyskilder
    • eternit/asbest
    • ting og sager til Genbrugslopperne
  • De dage, hvor genbrugsstationen er lukket, er der heller ikke åbent uden for bemandet åbningstid.
  • Tilmeldingen skal fornyes årligt. Brugerne modtager en påmindelse via sms, når det er tid.
  • Private kan tilmelde flere køretøjer, inkl. køretøjer med specialdesignede nummerplader.
  • Køretøjer på gule plader og "papegøjeplader" kan kun tilmeldes som erhvervsdrivende, da de er knyttet til et CVR-nummer.
  • Det er ikke muligt for private at tilmelde køretøjer på gule plader eller "papegøjeplader".

Husk, at det er vigtigt, at du sorterer affaldet korrekt i de rigtige containere - også når pladsen ikke er bemandet.

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback