Skip til hoved indholdet
    Hjem Musikskole Musik og sang på hold, 3. - 5. kl.

Musik og sang på hold, 3. - 5. kl.

Musik og sang på hold for børn i 3. - 5. klasse er en god måde at gå til musik på, når man gerne vil gå sammen med andre. Vi tilbyder en række forskellige hold, der har fokus på forskellige instrumenter eller på sang. I kan læse om holdene her under. Street Band og Klubhold med rytmisk sammenspil ligger begge på Grønnemose skole. Musikhold på skoler findes på Buddinge, Grønnemose og Søborg skole. 

Er du også vild med fede rytmer og glad, dansevenlig musik fra de varmere himmelstrøg? Så er Street Band noget for dig.

Street Band er for elever i 3. til 5. klasse. Til Street Band har vi alt, hvad man skal bruge til at lave en gadefest. Trækbasuner og trompeter i mange farver, olietønder i alle størrelser, samt forskellige trommer, percussion og alt hvad man ellers kan slå på. 

Sammen udforsker og leger vi med den rå upolerede gademusik fra hele verden. Fra det farverige Mardi Gras i New Orleans, til Jamaicas varme calypsoklange og videre til de buldrende rytmer fra det brasilianske sambaoptog.

Omdrejningspunktet er festen og fællesskabet ved at spille sammen med andre. Måske kan vi lave vores egen gadefest med alt, hvad det indebærer af musikoptog, hawaiiskjorter, perler, farvede fjer og højt humør.

Tid og sted

Street Band er hver torsdag kl. 16.00 til 17.00.

Undervisningen foregår i GMB's egne lokaler på Grønnemose skole.

Lærere

Det er Johanne Høy Hansen (slagtøj) og Steffen Blume (blæs), der underviser i Street Band.

Pris

Det koster 350,- kroner om måneden i ti måneder på et skoleår.

Musikhold på skolerne for 3. og 4. klasse er for børn, der er vilde med at spille sammen med andre og rigtigt gerne vil gå til musik på et hold.
GMB har musikhold for elever i 3. og i 4. klasse på enkelte folkeskoler. I skoleåret 2024 -2025 er her sådanne hold på Buddinge, Grønnemose og Søborg skole. På disse hold kommer børnene til at spille sammen og spille på flere forskellige instrumenter. Her er plads til både det sjove, det vilde og det søde – sammen.

Buddinge skole 4. og 5. klasse, rytmisk sammenspil, sangskrivning og at lave musik på musikprogrammer 
Jonathan, musiklærer for holdet, skriver: "Kunne du tænke dig at skrive og indspille dine egne sange? På dette musikhold lærer vi at skrive vores egne tekster og melodier, og lave en færdig sang. Vi lærer også, hvordan man indspiller med mikrofon, laver musik i et musikprogram, eller laver en dans til sangen."

Tid og sted

Vi forsøger at lægge undervisningen lige efter skoletid. Hvis det ikke er muligt vil undervisningen blive afholdt senere på eftermiddagen eller tidlig aften.

Undervisere

  • Buddinge; Jonathan Roed og Amalie Skriver Stevenson Hanna.
  • Grønnemose skole; Johanne Høy hansen, Jens Minke, Steffen Blume, Anna Stengade, Katrine Schäfer og Jesper Falkensteen.
  • Søborg; Johanne Høy Hansen og Steffen Blume.

Pris

Det koster 350,- kroner om måneden i 10 måneder på et skoleår.
Hvis en elev går til eneundervisning på et instrument, er Musikholdet gratis som sammenspil kombineret med instrumentundervisning.

Gladsaxe Musik- og Billedskole

Høje Gladsaxe Torv 4
2860 Søborg

Telefon: 21 48 46 54
musikskolen@gladsaxe.dk