På alle valgsteder i kommunen er der tilforordnede, der sørger for valgets gennemførelse og optælling af stemmesedler.
I Gladsaxe Kommune er de tilforordnede primært udpeget af de politiske partier i Byrådet, men der kan opstå behov for yderligere hjælp på valgdagen. Derfor kan du melde dig som tilforordnet ved valg i Gladsaxe.
Som valgtilforordnet skal du bl.a. hjælpe med:
- Klargøring af dit valgsted
- Udlevering af stemmesedler
- Hjælpe ved stemmeafgivelse
- Overvåge stemmeurnerne
- Tælle stemmer
Honoraret for valgtilforordnede udgør 1.350 kr. Honoraret er B-indkomst og der trækkes derfor ikke SKAT af beløbet før udbetaling, men beløbet bliver indberettet til SKAT.
Du kan finde ansøgningsskema for tilforordnede her.
Hvis du har spørgsmål om opgaven som tilforordnet kan du kontakte Byrådssekretariatet - Tina Boldt, telefon 39 57 50 06.