Gladsaxe Kommunes Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik og Folkeoplysningspolitik blev vedtaget af Byrådet i 2018.
Byrådet vil med denne politik understøtte det brede og mangfoldige kultur-, fritids- og idrætsliv. For at sikre bedst mulig sammenhæng og helhed på kultur-, fritids- og idrætsområdet er Byrådets politik for kultur, fritid og idræt samtidig Byrådets politik for folkeoplysning. Områderne deler derfor enslydende og fælles visioner og målsætninger.
Her kan du læse visionen og de strategiske mål
Politik for kultur, fritid og idræt understøtter Gladsaxestrategien
Gladsaxe Kommune arbejder for bæredygtig vækst og velfærd. Kultur-, fritids- og idrætspolitikken udspringer af Gladsaxestrategiens mål om sundhed og trivsel hele livet og om en grøn og levende by. Disse kobler sig til FN’s verdensmål om sundhed og trivsel, bæredygtige byer og lokalsamfund samt partnerskaber for handling.