Åbning af Gladsaxe Svømmehal

Gladsaxe Svømmehal åbner 1. september – du er inviteret

Kom og vær med til en festlig dag i den renoverede svømmehal. Vi slår dørene op lørdag 1. september kl. 10.00 og Borgmester Trine Græse byder velkommen. Derefter spiller Charlies Blåhval op til en tur rundt i den nyindrettede foyer. Ved bassinkanten står GSC klar med et forrygende svømmeshow.
Tag badetøjet med, for det bliver en aktiv dag med masser af sjove svømmelege og overraskelser. Du kan også benytte lejligheden til at besøge Atlas Motion & Fitness, som i dagens anledning holder åbent hus.

Program

Kl. 10.00: Tale ved borgmesteren og ”klip en rød snor” i foyer

Kl. 10.15: Musik og gang gennem foyer til svømmebassin

Kl. 10.30: Præsentation af ”svømmeshow”. 

Kl. 10.35: Svømmeshow (2 x 10 minutter GSC konkurrence og synkron)

Kl. 10.55: Tid til omklædning (publikum)

Kl. 11.15: Alle klar ved bassinkant til ”sommerbombe” og fri leg ved GSC

Kl. 12-? : Diverse legeaktiviteter ved svømmehallens personale