Natur og landskab

Natur og landskab

Beskyttelses- og bevaringsinteresser varetages for at sikre levesteder til dyr og planter og sikre, at landskabelige og kulturhistoriske værdier bevares. Samtidig giver det også bybefolkningen mulighed for at være i og opleve naturen og landskabet. Dette fremmes ved at sikre god adgang til og god formidling om naturen.

De økologiske forbindelser skal forbinde naturområderne, så planter og dyr har mulighed for at spredes. De bevaringsværdige landskaber har særlig værdi, enten fordi de er en del af et større kulturlandskab, eller fordi landskabet er særligt upåvirket af indgreb. Udpegninger under skovrejsning og lavbundsarealer skal understøtte bevaringen af natur- og kulturhistoriske værdier.

Naturbeskyttelse

Beskyttelsesområderne i Gladsaxe er sammenfaldende med de regionale friluftslandskaber. Den overvejende del af kommunens værdifulde naturtyper ligger i denne struktur. Her er både lysåbne landskaber med moser og enge samt store skovarealer. I områderne er der en stor mangfoldighed af planter og dyr, og arter, som er afhængige af specifikke forhold, og derfor kan være særligt sårbare eller truede.

At beskyttelsesområder og områder udlagt til friluftsliv er sammenfaldende, stiller særlige krav til at beskyttelsen af naturen og benyttelsen af naturen sker ud fra et balanceret hensyn.

Retningslinjerne skal sikre, at større sammenhængende naturområder bevares og forbedres som levesteder for det vilde plante- og dyreliv med henblik på at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed.

Beskyttelsesområder er:

  • Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelse
  • Radiomarken
  • Bagsværd Søpark
  • Smør- og Fedtmosen
  • Høje Gladsaxe og Gyngemosen

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Indenfor de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller karakteren af områderne ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi
  • Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte områdernes særlige værdier
  • Indenfor beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg
  • Indenfor beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes god adgang til og mulighed for at opleve naturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare
  • I beskyttelsesområder skal der være skærpet fokus på bekæmpelse af invasive arter.

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser er grønne og sammenhængende områder, der forbinder større og mindre naturområder, og som dermed giver dyr og planter mulighed for at spredes.

Der er udpeget tre økologiske forbindelser:

  • Den grønne korridor langs Hillerødmotorvejen
  • Kagsåparken
  • Vandledningsstien

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Indenfor de økologiske forbindelser må der ikke foretages ændringer, som overskærer forbindelserne, reducerer eller i øvrigt forringer deres biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger
  • Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder, både i den grønne struktur og i det byggede miljø
  • I forbindelse med nyanlæg og omdannelse i byen skal spredningsmuligheder tænkes ind langs veje og stier. Det gælder ligeledes faunapassager, hvis vigtige forbindelser overskæres. Afstanden mellem levesteder for truede dyre- og plantearter må ikke øges
  • Der skal arbejdes på en ny potentiel økologisk forbindelse mellem Hjortespringkilen og Hareskovkilen.

Bevaringsværdige landskaber

Bevaringsværdige landskaber er sammenhængende arealer, hvor de natur- og kulturhistoriske lag kan aflæses og opleves. Istidslandskaberne i den nordvestlige del af Gladsaxe Kommune med Hareskovene, Bagsværd Sø samt Smør- og Fedtmosen er udpeget som bevaringsværdige landskaber.

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Sammenhængen i de bevaringsværdige landskaber må ikke forringes
  • Indgreb i form af bebyggelse, anlæg og ændret arealanvendelse må ikke forringe landskabsværdier og konkrete landskabselementer.

Skovrejsning

Gladsaxe er fuldt udbygget og har derfor ikke arealer, hvor der kan rejses ny skov. I dag har Gladsaxe Kommune 155 hektar skov, som hovedsageligt udgøres af Hareskoven.

Der gælder følgende retningslinjer

  • Der må ikke rejses skov i Smør- og Fedtmosen og i de markerede områder ved Bagsværd Sø

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, der enten er eller kan genoprettes til våde naturområder. Der er udpeget lavbundsarealer ved Bagsværd Sø, Smør- og Fedtmosen, Gyngemosen og Høje Gladsaxe.

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Lavbundsarealer uden for bymæssig bebyggelse skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som forhindrer senere genopretning til vådområde eller eng

 

Kort over natur og landskab

Redegørelse

Naturbeskyttelse

Ved at beskytte natur og landskabsværdier fastholder kommunen sin position som et attraktivt sted at bo og besøge, med oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden.

De udpegede beskyttelsesområder bidrager til at sikre en stor artsrigdom og til at bevare levesteder for truede og sårbare arter. Kommuneplanens naturbeskyttelsesområder er områder, der indeholder naturtyper som skove, søer, moser, enge og overdrev. Disse naturtyper er også beskyttet af henholdsvis skovloven og naturbeskyttelseslovens §3. Der kan altid ske en udvidelse af en §3 naturtype, hvis naturtilstanden ændres i positiv retning.

Der udpeges ikke potentielle naturbeskyttelsesområder med Kommuneplan 2017. Gladsaxe Kommune er en fuldt udbygget kommune, hvorfor der ikke er ledige arealer, som er meningsfulde at udpege.  

De større sammenhængende naturområder skal sikre et rigt fødegrundlag og levesteder, som giver mulighed for at opretholde og udvikle en mangfoldig natur. For planter og dyr, som er beskyttet gennem habitatdirektivet, også kaldet Bilag IV arter, kræves særlig opmærksomhed, idet der ikke må ske forringelse af deres levesteder. Kommuneplan 2017 udlægger ikke nye arealer med anvendelser, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de bilag IV-arter, der findes i kommunen.

Store dele af de sammenhængende naturområder i Gladsaxe Kommune er omfattet af fredninger. Der er udarbejdet plejeplaner for alle fredede områder i Gladsaxe. Plejeplanerne revideres minimum hvert 10. år og beskriver de rekreative tiltag og den naturpleje, der skal til for at opretholde fredningens formål.

Invasive arter er en trussel mod den beskyttede natur, da invasive arter udkonkurrerer plantesamfund og bringer ubalance i økosystemet. Derfor er det særlig vigtigt med en kontinuert og målrettet indsats overfor invasive arter i de udpegede beskyttelsesområder og økologiske forbindelser.

Klimatilpasningsprojekter kan bidrage positivt til naturindholdet og variationen i naturområder, hvorfor det er muligt at gennemføre under forudsætning af, at det skaber mere eller ny natur og ikke er i modstrid med anden arealanvendelse.

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser er grønne arealer, der skaber sammenhæng mellem større naturområder og giver mulighed for, at planter og dyr kan spredes eller vandre mellem disse områder. De økologiske forbindelser er typisk langstrakte korridorer langs vandløb og stier, hvorfor de også giver borgerne mulighed for at komme ud til naturoplevelser og bevæge sig i grønne omgivelser.

Nogle plante- og dyrearter er afhængige af bevægelse og spredning over større afstande. Derfor er de økologiske forbindelser en forudsætning for at fremme biologisk mangfoldighed.

De økologiske forbindelser er udpeget med henblik på at fremme grønne sammenhænge for både planter, dyr og mennesker.

Kommuneplan 2017 udpeger ikke potentielle økologiske forbindelser, men der skal ses nærmere på muligheden for en ny potentiel økologisk forbindelse mellem Hjortespringkilen og Hareskovkilen. Hensigten er at forbinde de to store naturområder gennem Værebro Park samt boldbanerne ved Akademisk Boldklub Gladsaxe og underføringen under Ring 4. Områderne kan fungere som trædesten, der kan fremme spredning af planter og dyr.

Internationale beskyttelsesområder

Der er ingen internationale beskyttelsesområder i Gladsaxe Kommune. Øvre Mølleådal, som ligger nord for Gladsaxe, er det nærmeste Natura 2000 område (område nr. 139). Kommuneplan 2017 indeholder ikke rammer for projekter, der vurderes at påvirke et Natura 2000 område.

Bevaringsværdige landskaber

Bevaringsværdige landskaber er større sammenhængende landskaber eller landskabselementer, som repræsenterer samspillet mellem naturgrundlaget og den kulturelle udvikling.

I Gladsaxe Kommune er skov- og søområderne i nord samt Smør- og Fedtmosen udpeget som bevaringsværdige landskaber. Udpegningen stammer fra Hovedstadsrådets udpegning af områder med særlig landskabelig værdi i Regionplan 1982 og Regionplantillæg 1985.

Skovrejsning

Der udpeges områder, hvor skovrejsning er uønsket, fordi skov kan være i strid med andre arealinteresser som byudvikling, naturværdier og kulturhistoriske spor. Andre steder kan skovrejsning sløre landskabsformer og derfor være uønsket. Smør- og Fedtmosen er udpeget som uønsket til skovrejsning for at bevare mosens nuværende karakter.

Gladsaxe er en fuldt udbygget kommune, og ikke bebyggede arealer er beskyttet af andre naturmæssige og rekreative arealinteresser. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er sket ud fra en afvejning af interesserne knyttet til beskyttelsen af grundvandet, vandmiljøet, naturen, befolkningens rekreative udfoldelsesmuligheder, tekniske anlæg og veje.

Størstedelen af Gladsaxe er hverken udpeget som skovrejsningsområder eller som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der er dog stadig mulighed for tilplantning af arealer, så der opnås skovkarakter, med mindre andre lokale forhold taler i mod det.

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge, moser eller søer, som er kunstigt afvandet eller drænet.

Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. De kan desuden være udpeget som potentielt egnede som vådområder i forbindelse med statslige vandmiljøplaner.

Udpegningen skal sikre mulighed for at bevare og genskabe nogle af de lysåbne naturtyper, som især har været i tilbagegang på grund af intensiv dræning, dyrkning og omfattende byvækst.

Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor som bopladser, der ødelægges ved udtørring.

Geologiske bevaringsværdier

Der er ikke arealer i Gladsaxe Kommune, der er udpeget med geologiske bevaringsværdier, hverken lokale, nationale eller geosites.