Kulturhistoriske værdier

Gladsaxe Kommune ønsker at værne om vores fælles kulturarv. Det drejer sig om fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer.

Se kort over kulturhistoriske værdier nederst på siden

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse og bevaringsværdige bygninger, som er vist på kortet, skal sikres i den kommende planlægning
  • I de bevaringsværdige bymiljøer (med kulturhistorisk værdi) skal områdernes karakterskabende træk bevares og om muligt forbedres
  • Alle bygninger, der i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998 er registreret med bevaringsværdi 1 til 3, skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner
  • Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om bygninger med bevaringsværdi 4 skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner
  • Hensynet til bygningers bevaringsværdi må ikke forhindre, at der kan ske en nænsom energirenovering til gavn for miljøet.

Kort over kulturhistoriske værdier

Redegørelse

Bevaringsværdige bygninger

Alle bygninger i Gladsaxe Kommune, som er opført før 1945 er blevet vurderet og registreret i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998. Der er desuden registreret ca. 1.600 udvalgte bygninger fra perioden 1945 til 1965. De registrerede bygninger er tildelt en bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste og 9 er den laveste værdi.

Kommuneatlasset danner grundlag for administrationen af sager, der handler om nybygning, renovering og tilbygninger af huse, som er udpeget som bevaringsværdige, eller som ligger i bevaringsværdige miljøer. På den måde sikrer kommunen, at værdifulde bygninger og bymiljøer bevares, og at de forskellige områders kvalitet og særpræg ikke forsvinder.

Foruden de registrerede bygninger i kommuneatlasset, har Byrådet vedtaget, at også Vilhelm Lauritsens højhus i Gyngemosen skal regnes for en bevaringsværdig bygning. Højhuset er pålagt bevaringsbestemmelser i lokalplan 176.

Fortidsminder

Fortidsminder er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18, som sikrer, at der ikke må ske ændringer i fortidsmindets tilstand.

Følgende fortidsminder er udpeget i kommuneplanens retningslinjer om kulturhistoriske værdier. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af en faglig vurdering af de enkelte fortidsminders størrelse, synlighed, kulturhistoriske værdi og almene interesse.

Aldershvile Slotsruin
Bagsværd Fort
Buddinge Batteri
Dyssekammer i HF Voldly ved Gladsaxe Trafikplads
Espehøj; bronzealderhøj på villagrund ved Gladsaxe Møllevej
Garhøj; bronzealderhøj på villagrund ved Holmevej
Gladsaxe Fort
Kirsebærhøj; bronzealderhøj på villagrund ved Ærtemarken
Langdysse ved Skovbrynet Harehøj
Sneglehøj; bronzealderhøj i Mørkhøj Erhvervskvarter
Stendiger i Hareskoven
Stendige i Høje Gladsaxe Park
Svenske Vold i Hareskoven
Tinghøj Batteri

Kirker

I Gladsaxe findes otte kirker under Den Danske Folkekirke. Af disse er det kun Gladsaxe Kirke, som afkaster en beskyttelseszone på 300 meter efter Naturbeskyttelseslovens § 19. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirken. De øvrige syv kirker i kommunen er alle omgivet af bymæssig bebyggelse.

Bagsværd Kirke
Buddinge Kirke
Gladsaxe Kirke
Haraldskirke
Mørkhøj Kirke
Stengård Kirke
Søborg Kirke
Søborgmagle Kirke

Fredede bygningsanlæg

Der er kun to egentlige bygningsfredninger i Gladsaxe Kommune. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der skal godkende alle ændringer på de fredede bygninger.

Vandreservoir, Københavns Energi, Vandtårnsvej, opført 1935  
Mørkhøjgård i Mørkhøj landsby, opført ca. 1850.               

Bevaringsværdige bymiljøer

En række bymiljøer er beskrevet i afsnittet "Bebyggelsesmønstre" i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998. Bymiljøerne har forskellige karakterer og størrelser, men de er alle kendetegnet ved, at bygninger, veje, pladser og grønne træk danner en helhed, som gør området til noget særligt. Disse særlige karaktertræk skal i kommende lokalplaner bevares og om muligt forbedres.

Følgende bymiljøer er udpeget:

Aldershvile- og Regattakvarteret
Blaagaard Seminarium og Enghavegård Skole
Dobbelthusene i Kongshvileparken   
Gavlhusene ved Vandtårnsvej
Høje Gladsaxe 
Kildeparken I & II og Kildevænget
Maglegård kvarter
Marielyst med Rundgården
Mørkhøj Erhvervskvarter
Rækkehusene ved Søborg Parkallé
Rækkehusene ved Vibevænget
Søndergård Park     
Skoleparken     
Søgård
Torvegård og Torveparken, Mørkhøj Skole
Ved Kirken 
Villakvarteret langs Søborg Hovedgade

I forbindelse med at Bocentret Ringbo, der ejes af Københavns Kommune, fraflyttes og forventes at overgå til anden anvendelse, har Gladsaxe Kommune foretaget en vurdering af bebyggelsens bevaringsværdi. Kommunen finder ikke længere, at bebyggelsen lever op til kriterierne, og bocentret udgår derfor af kommuneplanen som bevaringsværdigt bymiljø.

Kulturhistoriske bygninger

I afsnittet "Det forsvundne Gladsaxe" i Kommuneatlas Gladsaxe nævnes en række bygninger af særlig kulturhistorisk interesse. I kommende lokalplaner skal de kulturhistoriske bygninger sikres med bevaringsbestemmelser.

Følgende bygninger er udpeget:

Christianslyst, Gammelmosevej 307
Enggård, Klausdalsbrovej 195
Enghuset, Slotsparken, ca. 1780
Gedebukkemandens Hus, Gl. Møllevej 73, 1700-tallet
Gladsaxegård (delvist bevaret), Stengårds Alle 278
Grønnegård, Ring 3 og Dynamovej, 1884
Grønnemosegård, Holmevej 57, opført efter brand
Haspegårdshuset, Frodesvej 41, 1700-tallet
Hus ved Louisehøj, Møllemarken 55
Højgård, Bagsværd Hovedgade 274, oprindelig opført 1770
Kongsvillie, Amundsensvej 45
Krogården, Vadstrupvej 35-43, 1906
Lillemosegård, Kellersvej, ca. 1790
Mosehuset, Vandkarsevej l
Mørkhøjgård, Mørkhøj Bygade, nuværende bygning opført 1836
Nybrogård, Nybrovej 289-341
Pilegård, Gladsaxe Møllevej 63-65, opført 1919 efter brand
Præstegården, Gladsaxe Møllevej, opført 1919 efter brand
Rønnebærgård (delvist bevaret), Aldershvilevej 80
Skovdiget 147-149
Stengård, Gammelmosevej 228, ombygget, oprindelig opført 1770
Stenhuset, Slotsparken 94 og 98, ca. 1780
Søgård, Slotsparken, ca. 1780
Søndergård, Huginsvej 20
Thinghøjgård, Tinghøjvej 59-69, opført 1897 efter brand
Thorasminde, Laurentsvej, opført efter brand
Toftegård, Gladsaxe Møllevej 67-69, opført 1919 efter brand
Tornhøjgård, Klausdalsbrovej 271
Vævergården, Slotsparken 29-31

Links ud af Kommuneplan 2017:

Slots- og Kulturstyrelsen WWW (https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm)