Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan 2017 – Kiplings Allé 6

Baggrund og formål

Byrådet har et ønske om at understøtte, at der til enhver tid er et tilstrækkeligt antal praktiserende læger i kommunen, og at de, hvor det er muligt, er samlet i lægehuse med de faglige og behandlingsmæssige fordele, dette kan give. Kiplings Allé 6 skal ikke længere anvendes til daginstitution. Der er derfor et ønske om at ændre anvendelsesmulighederne, så det fremadrettet bliver muligt at indrette lægehus i den nuværende institution. Såfremt ejendommen ikke længere ønskes anvendt til lægehus, kan ejendommen omdannes til boliger.

Med Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan 2017 og forslag til lokalplan 258 udlægges området således til både offentlig og privat service samt boligformål.

Parallelt med kommuneplantillægget er lokalplan 258 udarbejdet med mere detaljerede planbestemmelser.

 

Redegørelse

Ændret anvendelse

Lokalplanområdet, der omfatter Kiplings Allé 6, skal ikke længere anvendes til daginstitution. Der er derfor et ønske om at ændre anvendelsesmulighederne, så det fremadrettet bliver muligt at anvende området til andre formål. Derfor udvides anvendelsesmulighederne til også at omfatte offentlig og privat service.

Naturbeskyttelse, herunder EU´s habitatdirektiv

Der er ikke fundet Bilag IV-arter indenfor området, og kommuneplantillæg 6 vil ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Grundvand

Ejendommen Kiplings Allé 6 ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Kommunen skal sikre, at der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen, og at landets drikkevandsressourcer ikke forurenes. Kommunerne skal derfor friholde områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande uden for OSD for virksomhedstyper og anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening.

Da kommuneplantillægget ikke giver mulighed for ændret anvendelse, der medfører en væsentlig fare for forurening, er der ikke udarbejdet redegørelse for grundvandspåvirkningen.

Rammer

Med kommuneplantillægget ændres rammeområde 14B9 (indsæt link til plansystem) som følgende

 

Eksisterende kommuneplanramme

Enkeltområde 14B9

Betegnelse Kiplingsgård

Anvendelse Boligområde

Notat anvendelse Ældreboliger, dagtilbud

Maks. Bebyggelsesprocent 35

Maks. antal etager 2

 

Ny kommuneplanramme

Enkeltområde 14B9

Betegnelse Kiplingsgård

Anvendelse Boligområde

Notat anvendelse Ældreboliger, Offentlig og privat service

Maks. Bebyggelsesprocent 35

Maks. antal etager 2

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøscreening af lokalplan 258 og det tilhørende kommuneplantillæg 7. Gladsaxe Kommune har på baggrund af screeningen vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, da lokalplan 258 Kiplings Allé 6 samt tillæg 7 til Kommuneplan 2017 alene muliggøre en mindre anvendelsesændring, der ikke medfører miljøpåvirkninger af væsentlig karakter.