Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 - Detailhandel

Økonomiudvalget på møde 18.09.2018 behandet tilkendegivelser indkommet i høringsperioden 29.05.2018 – 07.08.2018. Økonomiudvalget har valgt at imødekomme en tilkendegivelse til Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 ved at udvide området til særligt pladskrævende varer til at omfatte yderligere to ejendomme. På den baggrund udsendes Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 i en fornyet høring i perioden 25.09.2018-09.10.2018.

Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 - Detailhandel udarbejdes i overensstemmelse med ny planlov og det gældende landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Formålet er at sikre levende bymidter og bydelscentre, hvor der er en blanding af store og små butikker, kædebutikker, supermarkeder og specialbutikker. Derfor muliggør Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 store butikker, der kan fungere som ankerbutikker og tiltrække kunder fra et større opland. Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 fastholder den eksisterende centerstruktur, således at en butiksudbygning vil understøtte det eksisterende butiksliv ved at sikre et varieret udbud af butikker, og derigennem sikre en øget kundetilstrømning.

Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 udarbejdes med udgangspunkt i viden fra Detailhandelsanalyse 2017, forslag og idéer indkommet i den forudgående høring, samarbejdsprojektet "Styrk Butikslivet i bymidterne", spørgeskemaundersøgelse i borgerpanel og dialog med grundejerforeningerne i Gladsaxe Kommune.

Tillæg 1 til kommuneplan 2017 omfatter følgende ændringer:

  • Størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre er ændret fra 3.500 m2 til 5.000 m². Størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre er ændret fra 1.000 m² til 1.200 m² inkl. personalefaciliteter.
  • Størrelsesbegrænsningerne for udvalgsvarebutikker i bymidter og bydelscentre er ændret fra 2.000 m² til 10.000 m² og i lokalcentre fra 100 m² til 750 m².
  • Størrelsesbegrænsningerne for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold er ændret fra 5.000 m² i Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark til 20.000 m² i begge områder.
  • Den samlede maksimale ramme til butiksformål for særligt pladskrævende varer i Gladsaxe Erhvervskvarter hæves fra 20.000 m² til samlet 40.000 m².
  • Rammerne for bruttoetagearealet for butikker i bymidter og bydelscentre omfordeles, således at det afspejler de faktiske forhold og giver konkrete udbygningsmuligheder.
  • Slippet mellem bydelscentrene langs Søborg Hovedgade lukkes, og afgrænsningen af bydelscentret ved Søborg Torv præciseres.
  • Lokalcentrenes afgrænsning ved letbanestationerne Gladsaxe Trafikplads og Gladsaxevej præciseres.
  • Området til særligt pladskrævende varer i Gladsaxe udvides til at omfatte yderligere to ejendomme.

Den følgende hovedstruktur- og retningslinjetekst med tilhørende redegørelser vil erstatte den tilsvarende tekst i Kommuneplan 2017 ved vedtagelsen af Tillæg 1 til Kommuneplan 2017. Tilsvarende vil rammerne 14BE3, 14BE3, 14C2, 14B3, 17E1, 17E2, 17E3, 17E4 ændres til de nye rammer 14C8, 14C9, 14C2, 14B3, 17C1, 17C2, 17E1, 17E3, 17E4 og 17BE1 ved vedtagelsen af Tillæg 1 til Kommuneplan 2017.

Læs pdf af Tillæg 1 til kommuneplan 2017

Bymidterne og bydelscentrene skal styrkes som centerområder og indkøbssteder med et varieret butiksliv til gavn for borgerne og erhvervslivet i Gladsaxe. Det skal være muligt at handle lokalt. Levende bymidter med handel og oplevelser er et stort aktiv for Gladsaxe. Bymidterne og bydelscentrene skal være naturlige mødesteder for byens borgere og erhvervslivets medarbejdere både om dagen og om aftenen. Her skal skabes en bedre bymæssig sammenhæng gennem nye funktioner og forbedrede byrum. Bymidterne skal tilbyde en bred vifte af tilbud og aktiviteter, og folk skal kunne samles til både bevægelse, ro og ophold.

Udvikling af bymidter og bydelscentre

Gladsaxe Kommune har to bymidter, Bagsværd Bymidte og Buddinge By, og to bydelscentre (Søborg Hovedgade og Høje Gladsaxe). Bymidterne og bydelscentrene skal generelt styrkes som indkøbssted for borgere og ansatte i Gladsaxe Kommune med en god blanding af kædebutikker, specialbutikker og dagligvarebutikker.

Bagsværd Bymidte skal styrkes som centerområde og indkøbssted for borgerne i Bagsværd, så det i højere grad bliver muligt at handle lokalt. I den forbindelse skal Bagsværd Hovedgades karakter som handelsgade forstærkes. Det skal være en levende og grøn bymidte, der bliver brugt som mødested både om dagen og om aftenen. Placeringen mellem Bagsværd Bypark og Bagsværd Station gør yderligere bymidten til et attraktivt forbindelsesled og hovedstrøg.

Buddinge By omfatter området fra Telefonfabrikken i syd til Buddinge Station i nord. Buddinge By skal være den grønne sammenhængende bymidte. Udviklingen skal tage udgangspunkt i at udvikle og understøtte den grønne profil, som området allerede har. Der skal skabes sammenhæng mellem de mange funktioner, området rummer, og bylivet i området skal synliggøres og understøttes. Samtidig skal udviklingen af bymidten understøtte den kommende letbane med udvikling af stationsområderne.

Tidligere var detailhandlen langs Søborg Hovedgade koncentreret i to bydelscentre, dels omkring den sydlige del af hovedgaden og dels omkring Søborg Torv. I mellem de to bydelscentre har der tidligere planmæssigt været lagt op til et funktionsmæssigt slip ved Søborg Kirke og Søborg Skole. Dette kommuneplantillæg lukker slippet, for at sikre en synergi mellem de to tidligere bydelscentre.

Høje Gladsaxe Center er ombygget, så indgang til butikkerne ikke længere sker fra en indre butiksarkade, men direkte fra forsiden af centeret. Det har synliggjort butikkerne for kunderne og dermed skabt bedre forhold for de butiksdrivende.

Byrum og byliv

Hovedgadernes karakter som handelsgader skal forstærkes. Bymidterne skal opleves som sammenhængende butiksgader, der fungerer på tværs af hovedgaderne. Gadernes randbebyggelse definerer deres forløb, og deres publikumsorienterede facader skal gøre dem behagelige at færdes på. Beplantning langs gaden, på facaden og grønne tage skal skabe grønne bymidter, så det bliver en god oplevelse både for handlende og beboere. Et bredt udbud af mødesteder og byrum inviterer til et levende byliv og spændende muligheder for aktiviteter.

I det brede arbejde med udviklingen af byen og byens rum tager vi udgangspunkt i tankerne fra GladsaxeLiv:

  • Vi fokuserer på hverdagslivet
  • Vi fokuserer på de steder i byen, hvor folk i forvejen kommer
  • Vi synliggør det byliv, der allerede findes
  • Vi skaber sammenhæng mellem livet inde og ud med bløde overgange
  • Vi arbejder for variation i byens udtryk
  • Vi arbejder for flere brugergrupper af det samme byrum

Trafik og parkering

Udformningen af bymidterne skal understøtte det gode hverdagsliv ved at gøre det nemt at komme rundt i byen på cykel eller med den kollektive trafik. Det kræver, at bymidterne er godt forsynet med parkering for cyklister og bilister.

Hvad er næste skridt?

Byrådet sætter fokus på nye samarbejdsformer og værktøjer, der kan understøtte kommunens centerområder som levende bymidter, bydels og lokalcentre. Kommunen samarbejder med ejere og lejere samt investorer i områderne om områdets udvikling.

Siden 2015 har kommunen samarbejdet med repræsentanter for de erhvervsdrivende om at udarbejde en handlingsplan for at understøtte butikslivet, der er en vigtig del af byens GladsaxeLiv. Målet er at styrke samarbejdet mellem butikkerne om fælles initiativer. Målet er også at udvikle ideer til, hvordan de fysiske rammer kan understøtte handelslivet og dermed en mere levende by. Det er et fælles ønske at skabe identitet og tydeliggøre detailhandlen i Gladsaxe, der skal være attraktiv for byens egne borgere.

I de kommende år forventes det, at Byrådet vil vedtage lokalplaner som opfølgning på Tillæg 1 til Kommuneplan 2017.

I Gladsaxe Kommune er der to bymidter (Buddinge Bymidte og Bagsværd Bymidte) og to bydelscentre (Søborg Hovedgade og Høje Gladsaxe). Tidligere var Søborg Hovedgade planmæssigt opdelt i to bydelscentre, men Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 lukker dette slip.

Gladsaxe Kommune vil understøtte bymidterne og bydelscentrene i kommunen, da detailhandlen i Gladsaxe er under stigende pres både af konkurrence fra e-handel, men også fra bymidterne i nabokommunerne.

Med Vækststrategien ”Levende by i vækst” sætter Byrådet blandt andet fokus på at fastholde og tiltrække flere borgere og virksomheder ved at skabe rammerne om det gode hverdagsliv. Det kalder vi GladsaxeLiv, og arbejdet tager udgangspunkt i en analyse af potentialer og udfordringer for at skabe en levende by. Byliv er en væsentlig faktor i forhold til bosætningen, når kommunen ønsker at tiltrække nye indbyggere, investorer og arbejdspladser.

Det er i høj grad i bymidterne, at rammerne for bylivet skabes. Gode bymidter skabes dog ikke kun af muligheden for ophold og flotte byrum. Butikkerne er ofte målet for mange ture til bymidterne. Varierede indkøbsmuligheder er helt afgørende. De handelsdrivendes vigtige arbejde med at skabe aktiviteter og et velfungerende handelsliv er centralt for borgernes brug af bymidterne og bydelscentrene.

Bymidterne og bydelscentrene er nemme at komme til for både gående og cyklende. Der er god tilgængelighed for biler, ligesom der er mulighed for tilfredsstillende parkeringsløsninger. Samtidig er bymidterne placeret ideelt i forhold til den kollektive trafik med S-tog og S-busser. Bydelscentrene har gode busforbindelser med enten S-bus eller A-bus.

Byrådet ønsker i næste planperiode at intensivere samarbejdet mellem kommune, private grundejere og investorer for at skabe rammer for et attraktivt byliv ved at have fokus på byrum, arkitektur og trafik i bymidterne.

Gladsaxe Kommune indgår i hovedstadsområdets samlede detailhandelsstruktur. Kommunens butikker er derfor både i konkurrence med hinanden og med de regionale handelscentre. Byrådet ønsker at styrke detailhandlen i bymidterne, bydels- og lokalcentrene, som skal understøttes og udbygges, så flere borgere vælger at handle lokalt.

Gladsaxe Kommune har en decentral detailhandelsstruktur, hvilket betyder, at der er få områder i kommunen, hvor borgerne har længere end 500 meter til nærmeste centerområde. Der er stor rummelighed i de eksisterende rammer for bruttoetagearealet, og Byrådet vil derfor ikke give mulighed for udlæg af yderligere bruttoetageareal. Dog afstemmes rammerne for bruttoetagearealet med de faktiske forhold og giver mulighed for enkelte nye større udbygningsprojekter, der kan understøtte den eksisterende detailhandel.

Se detailhandelskort nedenfor

 

Bymidter og bydelscentre

Der er to bymidter (Buddinge Bymidte og Bagsværd Bymidte) og to bydelscentre (Søborg Hovedgade og Høje Gladsaxe).

Der gælder følgende retningslinjer:

  • Butikker og andre centerfunktioner skal placeres i bymidterne eller bydelscentrene
  • Bymiljøet i bymidter og bydelscentre skal være af høj kvalitet, og der skal være mulighed for gadehandel med torvedage, stadepladser med mere
  • Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet
  • I bymidter og bydelscentre må bruttoetagearealet for en dagligvarebutik være højst 5.000 m² og for en udvalgsvarebutik højst 10.000 m².

Bymidte

Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål

Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017

Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker

Bagsværd

2C1

2C2

2C3

2C4

2C5

2C6

2C7

2C8

18C1

Bagsværd i alt

 

7.900 m²

800 m²

2.350 m²

13.700 m²

950 m²

1.400 m²

2.100 m²

800 m²

5000 m²

35.000 m²

 

6.532 m²

502 m²

756 m²

3599 m²

440 m²

1390 m²

0 m²

240 m²

0 m²

13.459 m²

 

1.368 m²

298 m²

1.594 m²

10.101m²

510 m²

10 m²

2.100 m²

560 m²

5.000 m²

21.541m²

Buddinge

13C1

13C2

13D1

13D2

13C4

13B1

13B17

13E1

11C1

11E1

11B1

11D5

Buddinge i alt

 

6.000 m²

500 m²

0 m²

1.600 m²

0 m²

0 m²

0 m²

0 m²

5.000 m²

0 m²

0 m²

0 m²

13.100 m²

 

4.769 m²

194 m²

0 m²

0 m²

0 m²

0 m²

0 m²

0 m²

3.580 m²

0 m²

0 m²

0 m²

8.543 m²

 

1.213 m²

306 m²

0 m²

1.600 m²

0 m²

0 m²

0 m²

0 m²

1.420 m²

0 m²

0 m²

0 m²

4.557 m²

 

Bydelscenter

Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål

Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017

Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker

Søborg

14C1

14C2

14C3

14C4

14C5

14C6

14C8

14C9

Søborg i alt

 

2.900 m²

1.500 m²

2.700 m²

7.900 m²

1.500 m²

750 m²

550 m²

800 m²

18.600 m²

 

204 m²

1.357 m²

2.548 m²

7.258 m²

1.141 m²

730 m²

395 m²

405 m²

14.038 m²

 

2.696 m²

143 m²

152 m²

642 m²

359 m²

20 m²

155 m²

395 m²

4.562 m²

Høje Gladsaxe

15C1

 

8.000 m²

 

5.335 m²

 

2.665 m²

Hovedstrøg

I Bagsværd Bymidte, Buddinge Bymidte og langs Søborg Hovedgade er særlige facadestrækninger udpeget som hovedstrøg.

Der gælder følgende retningslinjer:

  • I stueplan langs hovedstrøgene må der kun etableres butikker, publikumsorienterede funktioner, som har butikskarakter samt restauranter, kulturelle institutioner og lignende
  • Det kræver Byrådets godkendelse at etablere boliger, kontorvirksomheder eller liberale erhverv i stueplan langs hovedstrøgene
  • Etager over stueplan må anvendes til liberale erhverv, offentlig og privat service samt boliger
  • Spillehaller betragtes som en forlystelse, som kun må etableres i kommunens to bymidter, Buddinge og Bagsværd. Spillehaller må ikke placeres på hovedstrøgene.

Lokalcentre

Der er udpeget 12 lokalcentre i Gladsaxe Kommune (Værebro Park, Stengårdens Station, Lyngparken, Pileparken, Gyngemosepark, Buddinge Hovedgade/Stengårds Allé, Gammelmosevej/Stengårds Allé, Kong Hans Allé, Kildebakken Station, Gladsaxevej 130, Boulevarden Øst og Boulevarden Vest).

Der gælder følgende retningslinjer:

  • I lokalcentrene kan placeres butikker, der først og fremmest forsyner et mindre lokalområde eller rejsende i et trafikknudepunkt
  • Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet.
  • I lokalcentre må bruttoetagearealet for en dagligvarebutik være højst 1.200 m² og for en udvalgsvarebutik højst 750 m².

Lokalcenter

Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål

Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017

Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker

Gyngemosepark – 10C1

Stengården Station – 5C1

Værebro Park – 1C1

Buddinge Hovedgade – 11C2

Gammelmosevej – 5C4

Lyngparken – 5C2

Kong Hans Allé – 12C1

Kildebakken Station – 13C3

Gladsaxevej 130 – 14C7

Pileparken – 8C1

Boulevarden øst – 17C1

Boulevarden vest – 17C2

3.000 m²

1.150 m²

1.500 m²

2.000 m²

1.200 m²

200 m²

250 m²

800 m²

650 m²

700 m²

3.000 m²

1.000 m²

1.668 m²

1.070 m²

1.150 m²

1.580 m²

650 m²

0 m²

230 m²

210 m²

50 m²

474 m²

0 m²

110 m²

1.332 m²

80 m²

350 m²

420 m²

550 m²

200 m²

20 m²

590 m²

600 m²

226 m²

3.000 m²

890 m²

Det samlede bruttoetageareal for lokalcentre må i henhold til planloven ikke overstige 3.000 m². Byrådet er indstillet på at understøtte udviklingen af lokalcentrene ved at hæve det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål til 3.000 m², såfremt det beskrives, hvordan det er foreneligt med bymiljøet og de bygningsmæssige rammer og ikke trækker handlen ud af bymidterne og bydelscentrene. En udvidelse af et lokalcenter vil kræve vedtagelse af et nyt kommuneplantillæg og lokalplan, der belyser de konkrete forhold.

Pladskrævende varer

Der er tre områder til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold (Mørkhøj Erhvervskvarter, dele af Gladsaxe Erhvervskvarter og dele af Bagsværd Bypark).

Der gælder følgende retningslinjer:

  • I disse områder kan etableres butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold, f.eks.: motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne og trailere, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, ammunition og eksplosiver.
  • Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet.
  • Bruttoetagearealet for en butik til pladskrævende varegrupper må være højst 20.000 m².

Område til pladskrævende varer

Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål

Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017

Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker

Bagsværd Bypark

Mørkhøj Erhvervskvarter

Gladsaxe Erhvervskvarter

20.000 m²

50.000 m²

40.000 m²

960 m²

24.080 m²

15.714 m²

18.946 m²

25.920 m²

24.286 m²

Gladsaxe Kommune er tæt bebygget, og det er Byrådets ønske at styrke de eksisterende centerområder i kommunen. Dermed er fortætning og kvalitetsløft i de eksisterende centerområder vejen frem. På den baggrund omfatter Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 følgende ændringer til retningslinjerne i Kommuneplan 2017:

  • Størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre er hævet fra 3.500 m² til 5.000 m².
  • Størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre er hævet fra 1.000 m² ekskl. personalefaciliteter til 1.200 m² inkl. personalefaciliteter.
  • Størrelsesbegrænsningerne for udvalgsvarebutikker i bymidter og bydelscentre er hævet fra 2.000 m² til 10.000 m², og i lokalcentre fra 100 m² til 750 m².
  • Størrelsesbegrænsningerne for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold er hævet til 20.000 m² mod højst 5.000 m² i Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark.
  • Den samlede maksimale ramme til butiksformål for særligt pladskrævende varer i Gladsaxe Erhvervskvarter fra 20.000 m² til samlet 40.000 m².
  • Rammerne for bruttoetagearealet for butikker i bymidter og bydelscentre omfordeles, således at det afspejler de faktiske forhold og giver konkrete udbygningsmuligheder.

Se de konkrete omfordelinger i skema nedenfor:

Rammeområde

Samlet maksimalt
bruttoetageareal
til butiksformål (Kommuneplan 2017)

Samlet maksimalt
bruttoetageareal
til butiksformål (Tillæg 1 til Kommuneplan 2017)

Samlet
bruttoetageareal
per 01.08.2017

 

Bagsværd bymidte i alt

2C1

2C3

2C4

2C6

2C7

35.000 m²

10.450 m²

2.800 m²

10.700 m²

600 m²

2.900 m²

35.000 m²

7.900 m²

2.350 m²

13.700 m²

1.400 m²

2.100 m²

 

6.532 m²

756 m²

3.599 m²

1.390 m²

0 m²

Buddinge bymidte i alt

13C1

13D2

13.100 m²

7.500 m²

100 m²

13.100 m²

6.000 m²

1.600 m²

 

4.769 m²

0 m²

Søborg bydelscenter i alt

14C1

14C2

14C3

14C4

14C5

14C6

14C8

14C9

18.600 m²

1.200 m²

2.000 m²

2.100 m²

9.500 m²

3.100 m²

700 m²

0 m²

0 m²

18.600 m²

2.900 m²

1.500 m²

2.700 m²

7.900 m²

1.500 m²

750 m²

550 m²

800 m²

 

204 m²

1.357 m²

2.548 m²

7.258 m²

1.141 m²

730 m²

395 m²

405 m²

Lokalcenter

Kong Hans Allé – 12C1

Pileparken – 8C1

 

200 m²

750 m²

 

250 m²

700 m²

 

230 m²

474 m²

Pladskrævende varer

Gladsaxe Erhvervskvarter

 

20.000 m²

 

40.000 m²

 

15.714 m²

Ændringer i retningslinjerne for detailhandel følger anbefalingerne fra Detailhandelsanalysen 2017. Analysen viser, at detailhandlen har tabt konkurrencekraft siden seneste analyse i 2014. Borgerne lægger i dag en betragtelig del af deres indkøb i fysiske butikker uden for Gladsaxe Kommune. Det betyder, at der er kundeunderlag til flere butikker i Gladsaxe Kommune – både dagligvarer og udvalgsvarer. Konklusionen understøttes af, at der ikke er tomme butikslokaler med attraktiv beliggenhed, stand og størrelse. Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 understøtter den politisk vedtagne vision om levende bymidter, og muligheden for flere og nye butikker fastholdes i bymidter og bydelscentre. Dette suppleres af, at Byrådet vil give mulighed for styrkelse af lokalcentre til lokalområdets forsyning, såfremt det kan dokumenteres, at det ikke får konsekvenser for bylivet i bymidterne og bydelscentrene. Det generelle billede er, at folk handler dagligvarer tæt på bopælen. Derfor rummer de lave dækningsgrader for dagligvarehandlen i Gladsaxe Kommune også et særligt potentiale for udvikling i henhold til Detailhandelsanalyse 2017. Indbyggertallet i Gladsaxe Kommune ventes at stige med ca. 11,8 % frem mod 2029. Det betyder en væsentlig stigning i forbrugsgrundlaget. Det årlige forbrugspotentiale for dagligvarer forventes at stige med 230 mio. kr., og det årlige forbrugspotentiale vurderes at stige med 190 mio. kr. Befolkningstilvæksten alene betyder, at der vil skulle etableres ca. 5 nye dagligvarebutikker á 1.000 m² og i alt 10.000 m² udvalgsvarehandel frem mod 2029 alene for at matche det stigende forbrugsgrundlag. Dette tal skal lægges oven i det eksisterende handelsunderskud, som svarer til 10 dagligvarebutikker.

Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 muliggør dagligvarebutikker tæt på hinanden og i områder, hvor der allerede er høje dækningsgrader. Detailhandelsanalysen 2017 anbefaler, at såfremt der er markedsmæssig interesse for at opføre dagligvarebutikker, bør dette som udgangspunkt muliggøres, da erfaringen er, at en klynge af dagligvarebutikker kan fungere godt, også selv om kundeunderlaget skal hentes lidt længere væk end fx 500 meter. Det afgørende er, at butikkerne placeres dér, hvor Byrådet ønsker at skabe byliv - i bymidterne og bydelscentrene.

Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 muliggør de i Planloven fastsatte maksimale butiksstørrelser, det vil sige 5.000 m² i både bymidter og bydelscentre og 1.200 m² inkl. personalefaciliteter i lokalcentre. Det skyldes, at der ikke er nogen planmæssig begrundelse for at begrænse størrelsen. Det afgørende er butikkernes placering, som sikres med centerstrukturen. Gladsaxe Kommune fastsætter selv den maksimale størrelse på udvalgsvarebutikker. Detailhandelsanalysen 2017 anbefaler at fastsætte et maksimum på 10.000 m² i både bymidter og bydelscentre, og 750 m² i lokalcentre. Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 følger anbefalingerne fra Detailhandelsanalysen, da der ikke er grund til at begrænse størrelsen, men at sikre butikkernes placering, så det understøtte de eksisterende centerområder.

Udstrækningen af hovedstrøg ændres, således at strækningen fra Søborg Hovedgade 92-112 og Søborg Hovedgade 81-91 også bliver en del af udpegningen af hovedstrøg. Samtidig fjernes udstrækningen af hovedstrøg på Søborg Torv 2-8, som er udelukkende er boliger. Ved udpegningen af hovedstrøg sikres, at der i stueplan kun må etableres butikker, publikumsorienterede funktioner, som har butikskarakter samt restauranter, kulturelle institutioner og lignende. Såfremt at der skal etableres nye boliger, kontorvirksomheder eller liberale erhverv i stueplan vil det kræve Byrådets tilladelse.

Endelig udlægges mere bruttoetageareal til butiksformål for særligt pladskrævende varer, således at der kan ske en udvidelse og fortætning inden for områdernes nuværende udstrækning. Særligt pladskrævende varegrupper er en styrkeposition i Gladsaxe Kommune. En udvidelse af pladskrævende varer inden for de tre eksisterende områder kan ske uden at svække bymidter/bydelscentre. Gladsaxe Kommune kan i henhold til planloven selv fastsætte den maksimale størrelse på butikker til særligt pladskrævende varer. Grænsen sættes til 20.000 m². Dermed er der sikret plads til selv meget store butikker med særligt pladskrævende varer.

For at tillæg 1 til Kommuneplan 2017 – Detailhandel kan få retsvirkning for borgerne, skal kommuneplantillægget følges op af lokalplanlægning. I de enkelte lokalplaner vil der blive taget stilling til butiksstørrelser, anvendelser, trafikstrømme, parkering m.v. på det konkrete sted. Det kan betyde, at store butiksstørrelser kun kan realiseres, såfremt trafikstrukturen og parkering m.v. kan sikres på det konkrete sted. 

Når der skal udarbejdes nyt plangrundlag, der giver mulighed for etablering af nye store butikker i kommunens centerområder, vil det blive belyst, om de vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning på lokalt niveau. I denne forbindelse tages der stilling til, om der skal udarbejdes en miljøvurdering. 

På landsplan vinder antallet af andre kundeorienterede byfunktioner, end butikker, frem i bymidterne. I mange bymidter er der nu lige så mange butikker og andre funktioner såsom cafeer, restauranter, frisører mv. Der er i alt 133 andre servicefunktioner i stueetagerne i centerområderne Bagsværd Bymidte, Buddinge Bymidte og langs Søborg Hovedgade. Til sammenligning er der ca. 140 butikker i de tre områder. Dette forhold tager fordelingen af det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål højde for. På den baggrund giver omfordelingen af rammen mulighed for mindre etableringer og udbygninger af den eksisterende detailhandel, samt nyetablering af nye større butikker.

Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 lukker slippet mellem bydelscentrene langs Søborg Hovedgade ved at ændre anvendelsen på de to rammeområder 14BE3 og 14BE3 fra Blandt erhverv og bolig til centerområde og derved danner 14C8 og 14C9. Grænsen mellem centerområde 14C2 og boligområde 14B3 tilrettes, således at centerområdet ikke længere omfatter den sydvestlige del af Søborg Parkallé, hvor anvendelsen i dag alene er parkering og boliger.

Lokalcentrene ved letbanestationerne ved henholdsvis Gladsaxe Trafikplads og Gladsaxevej præciseres, så det tydelig fremgår, hvor der kan etableres detailhandel i rammeområderne 17E1 og 17E3. Det gøres ved at danne to nye centerområder 17C1 og 17C2.

Rammeområdet 17E4, der muliggøre særligt pladskrævende varer, udvides til også at omfatte yderligere to ejendomme langs Gladsaxevej.

Se kort over rammeændringer nedenfor:

Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 lukker slippet mellem bydelscentrene langs Søborg Hovedgade ved at ændre anvendelsen på de to rammeområder 14BE3 og 14BE3 fra blandet bolig og erhverv til centerområde og derved danner 14C8 og 14C9.

Der sker rammeændringer ved bydelscentrene langs Søborg Hovedgade ved at lade to rammeområder, der i dag er udlagt til blandt bolig og erhverv overgå til centerområde. I de to områder er der i dag en blanding af butikker og servicefunktioner. Vurderingen i Detailhandelsanalysen 2017 er, at strækket har potentiale til at blive et af de mest attraktive butiksområder i Gladsaxe Kommune. Der kan skabes et stærkt og velfungerende handelsmiljø på strækningen. Analysen viser, at Gladsaxe Kommune er underforsynet med butikker, og at der ikke vurderes at være tomme butikker med attraktiv stand, størrelse og beliggenhed. Derfor skal udbuddet af attraktive butikker ske, hvor det samtidig styrker bymidterne, hvilket er i tråd med den politisk vedtagne vision.

Grænsen mellem centerområde 14C2 og boligområde 14B3 tilrettes, således at centerområdet ikke længere omfatter den sydvestlige del af Søborg Parkallé, hvor anvendelsen i dag alene er parkering og boliger.

Lokalcentrene ved letbanestoppene ved henholdsvis Gladsaxe Trafikplads og Gladsaxevej, er ved en fejl ikke tidligere optaget i detailhandelsstrukturen. Dette tilrettes samtidig med, at afgrænsningerne præciseres, således at der sikres synergi med stationsforpladserne ved letbane.

Rammeområdet 17E4, der muliggøre særligt pladskrævende varer, udvides til også at omfatte yderligere to ejendomme langs Gladsaxevej. Den ene ejendom anvendes lovligt i dag allerede til særligt pladskrævende varer.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført screening af de miljømæssige konsekvenser af revideret forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2017.

Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunens detailhandel kan udvikle sig og den fastlægger overordnede mål og retningslinjer for detailhandelsstrukturen.

Der er kun screenet på ændringer i forhold til den tidligere kommuneplan. Ændringer i forhold til Kommuneplan 2017 er, at Tillæg 1 til Kommuneplan 2017 giver mulighed for større butikker i kommunens centerområder i henhold til planloven og landplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Der sker ingen ændringer af det samlet maksimale bruttoetageareal til butiksformål bortset fra særligt pladskrævende varer, og der sker ingen ændringer i kommuneplanens hovedstruktur, som eksempelvis at udlægge aflastningscenter.

Der sker dog rammeændringer for centerområderne:

  • rammen til maksimale bruttoetageareal flyttes rundt, så det afspejler de faktiske forhold og giver mulighed for nye større butikslokaler,
  • to rammeområder, hvor der i dag er detailhandel, men som i Kommuneplan 2017 har anvendelsen blandt erhverv og bolig, overgår til bydelscenter Søborg Hovedgade,
  • en del af centerområde bydelscenteret Søborg Torv langs Søborg Parkalle, hvor der ikke er detailhandel, udlægges til boligområde,
  • to lokalcentre ved Boulevarden i tilknytning til letbanestationer præciseres,
  • området til særligt pladskrævende varer i Gladsaxe udvides til at omfatte yderligere to ejendomme.

Screeningen viser, at kommuneplanen ikke vil medføre miljøpåvirkninger af væsentlig karakter. Vurderingen er samlet set, at kommuneplanen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke er omfattet af Miljøvurderingslovens krav om udarbejdelse af miljøvurdering.

I screeningsafgørelsen er der endvidere lagt vægt på planens karakteristika og overordnede karakter, samt:

  • At planen ikke påvirker et Natura 2000 områder
  • At planen ikke påvirker leve- og yngle steder for IV-bilag arter
  • At planen er i overensstemmelse med overordnet planlægning (Landsplanlægningen, herunder Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, Fingerplan 2017, Nationale interesser, den regionale vækst og udviklingsstrategi)

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, har screeningen været i høring hos berørte myndigheder fra den 18.09.2018 til og med den 24.09.2018. Der indkom ingen bemærkninger til screeningen.

På baggrund af en samlet vurdering af væsentlighed og en vurdering af miljøkonsekvenser, bliver der ikke gennemført en miljøvurdering af revideret forslag til Kommuneplan 2017, da der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser ved realiseringen af planen.

Beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering kan påklages. Du kan klage over denne beslutning ved Planklagenævnet. Din klage skal indsendes gennem Klageportalen, en selvbetjeningsløsning, som du finder på borger.dk eller virk.dk. Vejledning om, hvordan man anvender Klageportalen, findes også på disse hjemmesider. Du skal have indsendt din klage inden 23.10.2018. Du kan finde klagevejledningen her.

 

Gladsaxe Kommuneplan 2017 blev endeligt vedta­get i juni 2017.

Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen, byde­lene og kvarterene, dels retningslinjer for hele kommunen og rammer for de enkelte områder i kommu­nen. Kommuneplanens rammer fastlægger, hvad der kan bestemmes i de fremtidige lokalplaner med hensyn til bebyggelsens art og an­vendelse, bebyggelsens tæthed, trafiksystemet, grønne områder m.v. Byrådet kan ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kom­muneplantillæg, f.eks. for at imødekomme et konkret byggeønske.

For at sikre borgernes indsigt og medindflydelse i planlægningen frem­lægges det revideret  forslag til tillæg 1 til Kommuneplan 2017 i fornyet høring.

Det revideret forslaget er fremlagt i perioden 25.09.2018-09.10.2018.
Har du indsigelser eller ændringsforslag til kommuneplantillægget, skal du skrive til:

Gladsaxe Byråd
By- og Miljøforvaltningen
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

eller på e-mail: byplan-dinmening@gladsaxe.dk.

Fristen for indsendelse af indsigelser og ændringsforslag er fast­sat til 09.10.2018.
Før et kommuneplantillæg vedtages endeligt, behandler Byrådet de modtagne, skrift­lige tilkendegivelser og beslutter, i hvilket omfang ændrings­forslag og indsigelser skal imødekommes i den færdige plan. Byrådet bekendtgør herefter kommuneplantillæggets endelige vedtagelse på kommunens hjemmeside, gladsaxe.dk.
Eventuelle yderligere oplysninger om kommuneplantillægget kan fås ved hen­vendelse til Byplan og Landskab tlf. 39 57 50 42.