SamarbejdsBørs, 26. september 2019

Gladsaxe gentager succesen og holder SamarbejdsBørs 26. september 2019. Her inviteres foreninger, kommunale arbejdspladser og virksomheder for at lave samarbejdsaftaler om frivilligt arbejde. Det bliver en fest!

Program for 26. september 2019

16.30 - 17.00 Ankomst, indskrivning, kaffe og kage
17.00 - 19.00 SamarbejdsBørs
                      Borgmesteren ringer Børsen i gang
19.00 - 20.00 Reception med buffet, musik og networking

Hent invitationen her

Tilmeld dig SamarbejdsBørsen her

Hvad er SamarbejdsBørsen?

En SamarbejdsBørs (tidligere kendt som FrivilligBørsen) er en markedsplads, hvor lokale foreninger, virksomheder og kommunale institutioner møder hinanden for at lave aftaler om at indgå et samarbejde på frivillig basis.

Kort og effektivt arrangement, med mange aftaler i hus

På SamarbejdsBørsen kan deltagerne i løbet af et kort og aktivt arrangement på 2 timer etablere partnerskaber og udveksle ydelser. Ikke penge, men kompetencer, hjælp og lignende.

Skaber et godt grundlag for sociale partnerskaber

SamarbejdsBørsen skaber i første omgang mulighed for praktiske aftaler, men på sigt forhåbentlig grundlag for gode og varige sociale partnerskaber.

Børskatalog

Ved tilmeldingen skal alle deltagere oplyse, hvad de kan tilbyde, og hvad de efterspørger. Dette samler vi i et børskatalog, som bliver sendt ud  cirka en uge før. Download Børskatalog fra 2017 - pdf

FrivilligBørs 2017

Gladsaxe holdt FrivilligBørs sidste gang i 2017. Her mødtes over 100 deltagere fra knap 50 forskellige frivillige foreninger, kommunale arbejdspladser og virksomheder. Der blev i alt indgået 132 aftaler på 1 1/2 time om alt fra lokaler, foredrag og kurser til samarbejde om tilbud til eksempelvis børn og unge.